Direkte sport i tv
Tirsdag 6. august
TV2 Sport
17.00/23.00 Tennis: Rogers Cup (k)
TV3+
20.45 Fodbold: Røde Stjerne-FCK
TV3 Sport
18.45 Fodbold: FC Helsingør-AB
20.45 Fodbold: Portsmouth-Birmingham
22.45 Tennis: Rogers Cup (m)
Eurosport 1
8.25/13.25 Snooker: Int. Championship
17.50 Cykling: Polen Rundt
Eurosport 2
15.15 Cykling: Polen Rundt
Fodbold. Wayne Rooney er snart færdig med at spille i den nordamerikanske række Major League Soccer. Til nytår bytter han amerikanske DC United ud med engelske Derby County. Han har fået en kontrakt på halvandet år i Derby, og der er en option i kontrakten, der kan gøre den et år længere. Det skriver Derby på sin hjemmeside. Derby får ikke kun gavn af angriberens evner inde på banen. Planen er også, at han får en rolle i trænerstaben som en del af forberedelserne på en eventuel managerkarriere, når han stiller støvlerne på hylden. 33-årige Rooney skiftede sidste sommer fra hjerteklubben Everton til DC United. Fra 2004-2017 spillede han for Manchester United. Han har spillet 120 landskampe og scoret 53 mål for England.
Tennis. Den britiske kvalifikationsspiller Daniel Evans greb tirsdag sin chance ved Rogers Cup i Montreal, da han lidt overraskende besejrede australske Alex De Minaur – nylig vinder af Atlanta-turneringen – 6-4, 7-6. Dermed får Evans fornøjelsen af at møde topseedede Rafael Nadal i 2. runde af den store canadiske hard court-turnering.
Fodbold. FC Helsingør har været igennem et par svære sæsoner, der har sendt holdet fra Superligaen til 2. division. Tirsdag måtte klubben forlade pokalturneringen allerede i første runde, da det på eget græs blev til et nederlag på 0-2 til AB. Helsingør har trods to nedrykninger i træk holdt fast i et fuldtidsprofessionelt setup, hvilket betød, at cheftræner Morten Eskesens mandskab var favorit i mødet mellem de to 2. divisionsklubber. På banen var Helsingør med flere tidligere superligaspillere i startopstillingen også dominerende, men det lykkedes ikke at udnytte chancerne.
Tennis. Efter fem sejre på stribe over Carla Suárez Navarro gik det galt for den amerikanske veteran Venus Williams. Tirsdag aften dansk tid var det spanierens tur til at vinde, da hun i 1. runde ved Rogers Cup i Toronto knækkede sin 39-årige modstander 6-4, 6-2. En slags revanche for Suárez Navarro, der ved Wimbledon tabte i 4. runde til Venus’ søster Serena Williams. I 2. runde venter esteren Anett Kontaveit på spanieren.
Cykling. Martin Toft Madsen vil tirsdag i næste uge forsøge at slå den danske timerekord. Det vil han gøre på Odense Cykelbane, skriver han på Facebook. Den danske rekord lyder på 53.730 meter og tilhører Mikkel Bjerg. Martin Toft Madsen gik i 2018 efter at slå den daværende verdensrekord, men mislykkedes med rekordforsøget i de mexicanske højder. I april overtog belgieren Victor Campenaerts verdensrekorden, som nu lyder på 55.089 meter.
Fodbold. Arsenal skal have fundet en ny anfører. Efter ni år i klubben rejser forsvarsspilleren Laurent Koscielny nemlig fra Arsenal. Den 33-årige franskmand skal i stedet spille for Bordeaux. Det skriver Arsenal på sin hjemmeside. Det er ikke uventet, at Koscielny får ny arbejdsgiver denne sommer. I juli nægtede franskmanden at tage med Arsenal på træningslejr i USA, hvilket vakte stor skuffelse i klubben.
Fodbold. 1. divisionsholdet Skive IK er en runde videre i pokalturneringen, da Lystrup IF har meldt afbud til kampen torsdag. Jyllandsserieklubbens begrundelse er, at de ikke kan stille hold. For mange spillere skal ifølge Skive Folkeblad nemlig tilbringe torsdagen på Smukfest, Skanderborg Festival. »Det er jo fuldstændig vanvittigt«, siger Skives sportschef Rasmus Brandhof.
Tennis. 16-årige Holger Rune er ude af Challenger-turneringen i Manerbio i Italien. Argentineren Francisco Cerúndolo vandt deres møde i 1. runde 7-6, 6-0.
Motorsport. Formel 1-sæsonen holder sommerferie frem til 1. september, og i den fire uger lange pause ynder verdensmester Lewis Hamilton som regel at rejse, nyde livet og feste – lidt for meget måske. I år bliver det anderledes, forsikrer briten overfor BBC. »Jeg er lidt af en natteravn og har det med ikke at sove så meget, men det vil jeg ændre og i stedet se solen stå op, der hvor jeg er«, siger Lewis Hamilton og tilføjer: »Jeg overvejer også at prøve meditation og lidt andre ting for at leve mere sundt«. Hamilton sejrede i søndagens grandprix i Ungarn og fører VM-serien med 250 point mod holdkammeraten Vallteri Bottas’ 188 point inden sæsonens sidste 9 grandprixer.
Hamilton vinder klapjagt, men brandvarme Verstappen kan måske rykke ved magtbalancenHåndbold. Ann Grete Nørgaard skifter øjeblikkeligt fra Viborg HK til den rumænske storklub SCM Ramnicu Valcea. »Jeg har mange gode år i mig endnu, men jeg kan ikke være sikker på, at der kommer flere chancer som denne«, siger den 35-årige om den lange karrieres første skift til udlandet.
Håndbold. TTH Holstebro-træner Patrick Westerholm stopper i klubben næste sommer. Finnen nåede i sine fire første år i spidsen for holstebromændene blandt andet at få tilføjet en DM-sølvmedalje og Champions League-deltagelse til klubbens meritter.
Fodbold. Efterspillet omkring Tysklands succesrige afvikling af VM i 2006 vil bare ikke dø. To tidligere præsidenter for Det Tyske Fodboldforbund (DFB), Theo Zwanziger og Wolfgang Niersbach, den tidligere schweiziske Fifa-official Urs Linsi og tidligere vicepræsident for den tyske VM 2006-komité, Horst Schmidt, er af den schweiziske statsanklager blevet tiltalt for korruption i forbindelse med en dubiøs pengeoverførsel på 6,7 millioner euro (ca. 50 mio. kr.).
Cykling. Bjorg Lambrecht blev tirsdag mindet på 4. etape af Polen Rundt. Efter at den 22-årige belgier døde mandag som følge af et styrt, blev tirsdagens etape neutraliseret, og Lambrechts nu tidligere holdkammerater hos Lotto Soudal fik foræret sejren. Feltet stoppede op få meter fra målstregen og lod de seks tilbageværende Lotto Soudal-ryttere køre over i samlet flok.
Cykelverdenen er i sorg efter stortalents død, men Polen Rundt fortsætterFodbold. Chelseas mangeårige forsvarsstyrmand Gary Cahill fortsætter karrieren hos Crystal Palace på en toårig kontrakt. Cahill forlod Chelsea i sommerpausen og skifter på en fri transfer.
Tennis. Mandagens 1. rundekampe ved Rogers Cup i Toronto bød på exit til tyske Angelique Kerber (seedet 12). Den trefoldige grandslamvinder havde ellers taget første sæt i lyntempo 6-0, men russeren Daria Kasatkina, der har ligget i top-10 på ranglisten, kom stærkt tilbage og tog de efterfølgende sæt 6-2, 6-4. 13. seedede Johanna Konta samt Maria Sharapova er ligeledes ude.
Wozniacki åbner Rogers Cup med knusende sikker sejrAtletik. Alle tiders 6. hurtigste på kvindernes 100 meter hæk stopper karrieren. Det er skader, der stopper australske Sally Pearson, der vandt VM to gange og kronede karrieren med OL-guldet i 2012.
Fodbold. Lyngby-træner Christian Nielsen insisterer på, at det er holdets offensive stil, der skal sikre oprykkerne overlevelse i Superligaen. »Vi skal jage overlevelsen, og det gør man ikke ved at stille sig tilbage«, siger Christian Nielsen til Ritzau efter mandagens 2-1-sejr på hjemmebane mod AGF.
fortsæt med at læse




























