Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Daniele Mascolo/Ritzau Scanpix
Foto: Daniele Mascolo/Ritzau Scanpix

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Italiensk storklub fyrer træneren efter blot syv kampe

Følg med i strømmen af nyheder fra sportens verden.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Fodbold. Den italienske storklub AC Milan har fyret træner Marco Giampaolo, som dermed bliver den træner i klubbens historie, der har været ansat i kortest tid. Giampaolo afløste i juni Gennaro Gattuso, men efter fire nederlag i de syv Serie A-kampe, han har haft ansvaret, er det farvel og tak.

Håndbold. København måtte indkassere en ordentlig øretæve på hjemmebane, da Viborg vandt 32-24 efter 13-13 ved pausen. København førte i 1. halvleg flere gange med fire mål, men Viborg kom igen og kørte efter pausen fuldstændig over værterne. Landsholdsspiller Kristina Jørgensen scorede 8 gange for Viborg.

Ishockey. Rungsteds danske mestre tabte i Champions League 2-9 ude til finske HPK Hämeenlinna. Rungsted ligger sidst i gruppe B med nul point efter fem kampe.

Cykling. Verdensmester Mads Pedersen virkede i fin form inden starten på det 198 km lange Tre Valli Varesine i det nordvestlige Italien og havde endda overskud til at hjælpe en fan med en selfie, men den 23-årige måtte udgå af prøvelsen i de tidlige eftermiddagstimer. »Mads Pedersen er stadig ikke kommet sig helt ovenpå den sygdom, han døjede med i sidste uge, og han er blevet nødt til at udgå af løbet. Du må hvile dig, Mads!«, skriver Trek-Segafredo på Twitter.

Fodbold. Et af de største tyske fodboldnavne i de seneste 10 år, Bastian Schweinsteiger, stopper karrieren. Det skriver han i et opslag på twitter. 35-årige Schweinsteiger havde sin storhedstid i Bayern München, som han blandt andet vandt 8 tyske mesterskaber og Champions League med. Højdepunktet i karrieren var VM-triumfen med Tyskland i 2014, og siden da spillede han for Manchester United og senest Chicago Fire.

Håndbold. Viborg HK’s Laura Damgaard har beskadiget sit bageste korsbånd i højre knæ og må formentligt holde pause de næste fire til seks måneder. Det oplyser klubben i en pressemeddelelse ifølge Ritzau. En uheldig landing i kampen mod EH Aalborg resulterede i korsbåndsskaden. Den hurtige bagspiller blev i sidste sæson samlet topscorer i HTH Ligaen.

Håndbold. Emil Nielsen har gjort et stort indtryk i sin første tid i den franske klub Nantes. Så godt har målmanden gjort det siden skiftet fra Skjern, at han er blevet kåret til månedens spiller i den franske liga, skriver Ritzau.

Fodbold. I overværelse af hovedpersonen selv er en tre meter høj statue af Zlatan Ibrahimovic blevet afsløret foran Malmö FF’s stadion. Zlatan er vokset op i Malmø og spillede 1995-2001 for den svenske klub inden han kom til storklubber som Ajax, Juventus, Inter, Barcelona, PSG og Manchester United. Den 38-årige tidligere landsholdsspiller er nu tilknyttet LA Galaxy.

Tt News Agency/Ritzau Scanpix
Foto: Tt News Agency/Ritzau Scanpix

Fodbold. Esbjerg fB har forlænget kontrakten med 18-årige Mads Larsen, så den nu løber til 2023. Midtbanespilleren debuterede for Esbjerg allerede som 16-årig.

Håndbold. TTH Holstebro har hentet højrefløjen Christian Jensen i Sønderjyske. 23-årige Christian Jensen har underskrevet en aftale, der løber i tre år.

Olympisk. Bueskytten Maja Jager er som første danske atlet officielt udtaget til legene i Tokyo i 2020. Maja Jager har OL-erfaring fra 2012 og er tidligere verdensmester. » Udtagelsen af den første atlet er en milepæl, som gør det tydeligt for alle, at OL i Tokyo nærmer sig. Jeg er glad for at kunne byde Maja velkommen på et forhåbentligt stærkt dansk hold«, siger Danmarks Idrætsforbunds OL chef de mission, Søren Simonsen. Der er 290 dage til den olympiske ild tændes i Tokyo.

Rugby. Sydafrika er det tredje hold efter England og Frankrig, der er klar til kvartfinalerne ved VM i Japan. Verdensmetrene fra 1995 og 2007 slog Canada 66-7 i fjerde kamp i gruppe B, som de nu fører foran New Zealand. De regerende verdensmestre har dog en kamp i hånden og ligner en gruppevinder. I kvartfinalerne krydser gruppe B-holdene med gruppe A, hvor Japan, Irland og Skotland bejler til avancement.

Basketball. Den nordamerikanske NBA-liga slår fast, at organisationen støtter op om ytringsfrihed. Det sker i kølvandet på den verserende ’Kina-krise’, der brød ud efter en støtteerklæring til demonstranterne i Hongkong fra Houston Rockets’ general manager Daryl Morey ramte twitterplatformen i fredags. »NBA vil ikke sætte sig i en situation, hvor vi vil regulere, hvad spillere, ansatte og holdejere siger eller ikke siger om sådanne emner«, siger NBA-kommissær Adam Silver ifølge Ritzau.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Doping. Med mindre de russiske myndigheder har en god forklaring eller to i ærmet, så forventer chefen for Det Russiske Antidopingagentur (Rusada), Yuri Ganus, at russisk idræt på ny er på vej ud på et internationalt sidespor i form af øget kontrol, restriktioner og udelukkelser. Rusland skal i sagen om manipuleret data, der kan medvirke til at kortlægge og afsløre dopingsyndere, forklare, hvordan data fra Rusadas laboratorium har kunnet ændre sig, så den ikke matcher de data, Det Internationale Antidopingagentur (Wada) tidligere har fået overdraget af en whistleblower. »Jeg forventer en streng afgørelse, da der er tale om gentagende kriminalitet«, siger Ganus til AP og nævner udelukkelse fra OL 2020 som den ultimative sanktion. Yuri Ganus understreger, at han og øvrige Rusada-folk ikke har haft tilgang til dataen, der blev opbevaret i en aflukket del af laboratoriebygningen, som de ikke selv havde kontrol over. Det er ifølge AP onsdag, at Wada har bedt russerne om en forklaring. Derefter vurderer en uafhængig instans under Wada materialet, inden en eventuelk sanktion overlades til Wadas bestyrelse, der mødes 4. november i polske Katowice.

Cykling. Chefen for Astana-holdet Alexandre Vinokourov må vente yderligere to uger på en afgørelse om, hvorvidt han skal have en dom for aftalt spil. Den belgiske avis Het Nieuwsblad skriver, at afgørelsen på grund af travlhed i retten i Liège er udsat til 22. oktober. Sagen drejer sig om Vinokourovs sejr i forårsklassikeren Liège-Bastogne-Liège i 2010. Vinokourov sejrede efter et spurtopgør med russeren Alexandr Kolobnev, som muligvis har modtaget 150.000 euro af Vinokourov for at overlade ham sejren. Anklageren har krævet seks måneders fængsel og en bøde til begge. Vinokourov og Kolobnev nægter sig skyldige.


Fodbold. Zlatan Ibrahimovic langer ud efter den svenske landstræner Janne Andersson. I avisen Expressen udtaler den 38-årige superstjerne, at Andersson er for dårlig til at bruge spillere med anden etnisk baggrund end svensk - og at Andersson først inkluderede spillere med anden etnisk baggrund, da der blev stillet spørgsmål til spillervalget. Zlatan Ibrahimovic, der selv har rødder i eks-Jugoslavien, siger, at Andersson er i færd med at ødelægge en kultur, han har været med til at opbygge gennem 20 år. Kritikken irriterer Janne Andersson. »Jeg kan forstå, at spørgsmålet opstår, når vi har et samfund, hvor racisme er et reelt problem. Jeg tror, at spillere som Zlatan har haft mange kampe, og at han og mange andre er stødt på fordomme og er blevet behandlet uretfærdigt baseret på deres oprindelse«, siger Andersson.

Fodbold. Det var ikke kun i søndagens derby i Brøndby, FC København-fans gjorde negativt opmærksom på sig selv. Tre dage forinden i Europa League-dysten i Malmø brugte tilrejsende FCK’ere pyroteknik, hvilket nu har ført til et disciplinærforløb hos Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa). FCK er anklaget for to overtrædelser af reglementet: Afbrænding af fyrværkeri samt et ulovligt banner. Bøden udstikkes endegyldigt 21. november.

Fodbold. Den tyske landstræner Joachim Löw har taget reservelisten i brug til ugens to landskampe mod Argentina onsdag og Estland på søndag. Hele ti spillere er på skadeslisten. De senest tilkomne på den liste er Toni Kroos, Matthias Ginter og Jonas Hector. Ydermere er Timo Werner og Ilkay Gündogan meldt tvivlsomme.

Tennis. Caroline Wozniacki skyder via grandslamturneringen Australian Open alle løse rygter om et snarligt karrierestop i jorden. Australian Open meddeler således, t danskeren har givet tilsagn om deltagelse i 2020-udgaven om små tre måneder.

Fodbold. Landsholdsspiller Joachim Andersen skal have ny træner i franske Lyon. Brasilianeren Sylvinho er fyret bare 11 kampe inde i sæsonen. Træningen varetages foreløbigt af Gerald Baticle under ledelse af sportsdirektør Juninho.

Ishockey. Det var en dyr fornøjelse for Rungsted Seier Capital at vinde det danske mesterskab i sidste sæson. Årsregnskabet for perioden 1. maj 2018 til 30. april 2019 viser således et underskud på 3.067.094 kroner, hvilket ifølge ledelsen er utilfredsstillende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ishockey. Oliver Bjorkstrand gjorde sig natten til tirsdag positivt bemærket i sin NHL-kamp nummer 200. Bjorkstrand og Columbus sejrede 4-3 efter forlængelse mod Buffalo. Danskeren scorede kampens første mål og blev noteret for en assist ved 3-2-målet. Andetsteds i NHL tabte Frederik Andersen og Toronto 2-3 til St. Louis Blues.

Håndbold. Herning-Ikasts kvinder hentede sæsonens femte sejr af seks mulige, da det mandag blev 26-19 mod udebanesvage Nykøbing Falster.


Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden