Med en hårdhændet og brutal gang powerrugby nedbrød de sydafrikanske underdogs England og snuppede nationens tredje verdensmesterskab med en sejr på 32-12.
Til forskel for de to første VM-titler havde sejren på International Stadium i Yokohama en helt særlig betydning og historie. For første gang var det en sort spiller – anfører Siya Kolisis – der fik æren af at modtage VM-trofæet. Endda på vegne af et hold, hvor andelen af hvide og sorte spillere er ligeligt fordelt.




























