Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Peter Nicholls/Ritzau Scanpix
Foto: Peter Nicholls/Ritzau Scanpix

Stefanos Tsitsipas har hele ugen i London vist, at han kan slås videre på et højt niveau, selv om han kommer bagud i en tenniskamp.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ung græsk tennis-kronprins slutter sin sæson af med kongeresultat

Følg med i strømmen af nyheder fra sportens verden.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tennis. Den 21-årige græker Stefanos Tsitsipas understregede søndag ved ATP-sæsonfinalen i London, at han er et af de største talenter overhovedet i mændenes elite. Efter lørdagens flotte semifinalesejr over legenden Roger Federer påpegede han, at »... jeg er stolt over ikke at bryde sammen og miste koncentrationen i sådan en situation«, og man kan roligt sige, at han gentog den bedrift i sæsonens sidste opgør på ATP Tour, der startede på den anden side af jorden i januar. Med en sejr på 6-7 (6-8), 6-2, 7-6 (7-4) over den 26-årige østriger Dominic Thiem scorede Tsitsipas karrierens hidtil største triumf, og han ligner trods sin beskedne alder allerede nu en fast del af top-10 mange år frem. I gruppespillet tabte Tsitsipas ganske vist i en lang og tæt kamp til verdens nr. 1, spanske Rafael Nadal, men han har i denne sæson besejret alle tre’ konger’ – Novak Djokovic (Shanghai), Nadal (Madrid) og Federer (Rom, London). Et klart signal om høj klasse.

Fodbold. Så er Cristiano Ronaldo og Portugal klar til at forsvare EM-titlen. På udebane i Luxembourg blev det søndag til en 2-0-sejr i gruppe B-opgøret. Serbien spillede samtidig 2-2 mod gruppevinderen Ukraine og skal nu i playoff. På Stade Josy Barthel scorede Bruno Fernandes efter 39 minutter, da han viste fin boldkontrol på Bernardo Silvas stikning og elegant udplacerede keeperen. Cristiano Ronaldo blev krediteret 2-0-målet i 86. minut, men om det reelt også var karrierens landsholdsmål nummer 99, var der først tvivl om. Uefa fastholdt dog noteringen af Ronaldo som målmager. 17 hold er nu klar til EM: Belgien, Italien, Rusland, Polen, Ukraine, Spanien, Tyrkiet, Frankrig, England, Tjekkiet, Finland, Sverige, Kroatien, Østrig, Holland, Tyskland og Portugal.

Carl Recine/Ritzau Scanpix
Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix

Kaptajn Harry Kane og Mason Mount fejrer endnu en sikker sejr til det engelske landshold i søndag aftens kamp mod Kosovo.

Fodbold. Allerede EM-kvalificerede England besejrer Kosovo 4-0 i gruppe A i kvalifikationen. Harry Kane scorer sit 32. mål i den engelske landsholdstrøje. Wayne Rooney topper den liste med 53 mål.

Fodbold. Der blev sat tilskuerrekord for en ligakamp i den bedste række i kvindefodbold i England søndag, da Tottenham tog imod lokalrivalerne fra Arsenal, skriver Reuters. Kampen blev overværet af 38.262 tilskuere i det nordlige London. Det var første gang, at Tottenhams kvinder spillede en ligakamp på klubbens nye stadion. Opgøret endte med en 2-0-sejr til mestrene fra Arsenal efter scoringer af Kim Little og Vivianne Miedema.

Fodbold. Der var lidt for meget gang i den på lægterne, da landsholdet i fredags sejrede 6-0 mod Gibraltar i Parken. Fodbolddirektør i Dansk Boldspil-Union (DBU), Peter Møller, kalder det uacceptabelt, at danske tilskuere kastede øl ned mod banen, og at der blev anvendt pyroteknik. »Vi ønsker fantastisk stemning hos vores fans, men det skal også være trygt for alle at gå til landskamp«, siger Peter Møller til DBU’s hjemmeside.

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Kasper Schmeichel tog sig af baneløberen.

Møller forventer, at DBU vil få en bøde fra Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) som konsekvens af episoderne. To personer er allerede identificeret, og DBU oplyser, at de pågældende tilskuere risikerer karantæne og en økonomisk straf. En baneløber tiltvang sig også adgang til plænen, hvor han snublede ind i målmand Kasper Schmeichel.

Håndbold. Team Esbjergs mesterhold sejrede 35-22 over MKS Lublin fra Polen i sidste kamp i Champions Leagues indledende gruppespil. Fra Team Esbjerg forlyder det også, at kontrakten med hollænderen Estavana Polman er forlænget til 2021. »Jeg er stadig glad for at være her, og jeg tror, vi stadig kan tage nogle yderligere step. Hvis du spiller i den danske liga, spiller du altid mod gode hold. Man skal være klar. Det er det, der gør det spændende for mig. Jeg er ikke klar til at forlade klubben«, siger Estavana Polman til DR.

Golf. Nogle gange er der mere på spil end andre. Det måtte Joachim B. Hansen sande, da en dobbeltbogey på sidste hul sendte ham fra 10. til 17. pladsen ved Nedbank Golf Challenge i Sydafrika. En topplacering kunne have sendt Joachim B. Hansen ind i top-50 på den liste, der afgør hvem der skal med til sæsonfinalen i Dubai, men her ligger danskeren nu som nr. 51 og lige uden for det fine selskab. Sæsonfinalen i den kommende weekend bliver helt uden dansk deltagelse. Lucas Bjerregaard sluttede sidst i Nedbank Golf Challenge og droppede fra 49. pladsen til nr. 53. Sejren i Sydafrika gik til Tommy Fleetwood fra England efter omspil med Marcus Kinhult.

Håndbold. Magnus Bramming scorede 14 gange, da TTH Holstebro sejrede 30-25 på udebane i EHF Cuppens 3. runde mod tjekkiske Plzen.

Fodbold. Spillerne i de 16 klubber i den bedste spanske række for kvinder er gået i strejke for bedre løn og rettigheder, herunder økonomisk sikring i forbindelse med graviditet. AP skriver, at spillernes repræsentanter i et år har prøvet at lave en kollektiv aftale med deres arbejdsgivere. Målvogteren Line Geltzer Johansen er eneste danske spiller i den bedste spanske række, hvor hun optræder for Logrones.

Tennis. For anden uge i træk står Frederik Løchte Nielsen og den tyske makker Tim Pütz som vindere på Challenger-touren. Triumfen i Bratislava blev fulgt af sejr i Helsinki mod den kroatiske-russiske duo Tomislav Draganja og Pavel Kotov. 7-6, 6-0 sluttede det.

Badminton. Hongkongs Lee Cheuk Yiu skabte søndag feststemning blandt tilskuerne, da han lykkedes med at vinde Hong Kong Open. I finalen gik det ud over indonesiske Anthony Ginting, der blev besejret 16-21, 21-10, 22-20. Formentlig manglede Ginting lige det sidste rent fysisk, for lørdag måtte han spille en meget lang duel med landsmanden Antony Christie, før finalepladsen var i hus. Danskerne Viktor Axelsen og Anders Antonsen tabte begge deres kvartfinaler. Kvindernes singlefinale endte med sejr til kinesiske Chen Yu Fei, der vandt i tre sæt over thailandske Ratchanok Intanon.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Amerikansk fodbold. Quarterbacken Colin Kaepernick havde lørdag ved en NFL-organiseret træning mulighed for at vise sig frem til klubberne i ligaen, men Colin Kaepernick aflyste i sidste øjeblik. Angiveligt som følge af utilfredshed med, at der var tale om en lukket session på Atlanta Falcons træningsanlæg. I stedet arrangerede han sin egen åbne kastesession på en nærliggende offentlig bane i overværelse af talentspejdere fra otte NFL-hold. »Det vigtigste i dag er at sikre, at alle åbent kan følge med i, hvad der sker. Det fik vi ikke det andet sted, så vi kom herover«, siger han ifølge Ritzau om fravalget af den lukkede træningssession. 32-årige Kaepernick har delt vandene i USA, siden han i 2016 valgte ikke at stå op under den amerikanske nationalmelodi, men i stedet knælede. Det er tre år siden, Kaepernick har spillet en NFL-kamp.

Ishockey. Nikolaj Ehlers scorede til 3-1, da Winnipeg Jets natten til søndag dansk tid besejrede Tampa Bay Lightning 4-3 i NHL.

Tennis. Søndagens finale i ATP-slutspillet i London bliver et opgør mellem østrigeren Dominic Thiem og græske Stefanos Tsitsipas. Dominic Thiem slog den forsvarende mester Alexander Zverev, mens 21-årige Tsitsipas, der kan blive den yngste vinder siden Lleyton Hewitt i 2001, besejrede Roger Federer. Der er kampstart kl. 19.

Ridning. Herning bliver i august 2022 værtsby for VM i dressur, paradressur, springning og voltigering. Arrangementet forventes at trække 200.000 gæster til Herning, forlyder det.

Fodbold. Tyskland sejrede hele 4-0 på hjemmebane over Hviderusland og er dermed klar til EM i 2020. Trods storsejren mener den tyske landstræner Joachim Löw, at der er plads til forbedring på det nuværende tyske hold. »Vi har nået vores mål. Holdet spillede godt, der var gode kombinationer og fire mål. Det er klart, at ikke alt var perfekt, men overordnet er jeg glad«, siger Löw. Holland kvalificerede sig lørdag til EM 2020 ved at spille 0-0 ude mod Nordirland. Også Kroatien og Østrig kom gennem nåleøjet.

Fodbold. Træneren for kvindelandsholdet, Lars Søndergaard, er kommet i skudlinjen. Det er Brøndby-træneren Per Nielsen, der over for TV2 Sport kritiserer landstræneren for ikke at være til stede under lørdagens topkamp mellem Brøndby og Fortuna Hjørring. Lars Søndergaard fulgte i stedet kampen via streaming. Et spillervalg, Lars Søndergaard har foretaget, har også fået Per Nielsens opmærksomhed. Han kalder det en katastrofe, at Søndergaard ikke har udtaget den nyslåede Brøndby-spiller Theresa Eslund til de seneste kampe i EM-kvalifikationen. »Det er da en katastrofe. Det må man da sige, at det er. Hun er langt bedre end dem, som spiller der nu. Det er min mening«, siger Per Nielsen til TV2 Sport.

Curling. Både de danske mænd og de danske kvinder fik en skidt start på EM, da det blev til to nederlag mod de svenske værter. Skipper Mikkel Krause og co. tabte 3-9, mens kvinderne tabte 0-6. Mændene fik dog revanche med en 6-5-sejr over Rusland sent lørdag.

Håndbold. Odense-kvinderne er klar til gruppespil i EHF Cuppen efter sejr på 32-29 på udebane mod franske Besancon.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Håndbold. Der blev scoret vanvittige 79 gange, da Aalborgs mænd var på besøg i Barcelona i Champions League-gruppespillet. Barcelona vandt 44-35.

Motorsport. Det gik fint for Haas-racerne i kvalifikationen til søndagens brasilianske formel 1- grandprix. Kevin Magnussen sluttede på tiendepladsen, og teamkollega Romain Grosjean blev nummer otte. Optimismen er dog ikke voldsomt stor. »Vi har før set, at bilen kan lave en god tidtagning. Jeg vil være mere overrasket søndag, hvis vi kan holde disse positioner, end at vi kunne få dem lørdag. Det bliver en kæmpe udfordring med endnu højere temperaturer at holde dækkene under kontrol«, siger Kevin Magnussen til TV3+.


Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden