0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Viborg river kontrakten med 'den mystiske hollænder' i stykker

Følg strømmen af sportsnyheder fra ind- og udland.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fodbold. Viborg FF har ifølge B.T. besluttet sig for at ophæve kontrakten med den 25-årige hollænder Bernio Verhagen, der er under mistanke for at have bedraget sig til en aftale med det jyske fodboldhold. Derfor havde klubben indkaldt ham til møde mandag, men han dukkede aldrig op. Og nu skulle klubben altså have besluttet sig for at rive aftalen med Bernio Verhagen i stykker.

Cykling. Den unge tempospecialist Mathias Norsgaard får fremover mulighed for at træde i pedalerne på cykelsportens allerhøjeste niveau, World Tour. Den 22-årige dansker skifter fra prokontinentalholdet Riwal Readynez til spanske Movistar, der blandt andet har den tidligere verdensmester Alejandro Valverde på holdet.

Fodbold. Hele tre røde kort blev der uddelt i det udsatte Serie A-opgør mellem Lecce og Cagliari, der blive spillet mandag eftermiddag. Og ét af dem gik til den tidligere FCK-målmand Robin Olsen, der mod slutningen af kampen endte i klammeri med en modstander efter et straffespark, der reducerede den 2-0-føring, som Cagliari ellers havde forsvaret. Cagliari-keeper Olsen sparkede bolden langt væk, lige da Lecces straffesparksskytte Gianluca Lapadula ville have fat i den, og det endte med håndgemæng. Både Olsen og Lapadula blev udvist efter bataljen, og så måtte Cagliari sende reservemålmanden Rafael på banen med syv minutter igen. I dommerens overtid lykkedes det for Marco Calderoni at udligne for Lecce til slutresultatet 2-2.

Motorsport. Den danske racerkører Kevin Magnussen og resten af Haas-mandskabet er så småt begyndt at se frem til næste sæson, efter et år hvor tingene langtfra har flasket sig for Formel 1-holdet. Det siger han i et interview på Haas’ hjemmeside. »Jeg synes, at vi har haft en meget sværere bil end i for eksempel 2017. Men vi har håndteret tingene bedre og fået mere ud af det. Det har gjort os mere klar til næste år. Vi er kommet lang vej, og vi er ret spændte på næste år, lyder det«. Magnussen og holdkammeraten Romain Grosjean ligger henholdsvis nummer 16 og 18 i den samlede VM-stilling.

Fodbold. Med sit reduceringsmål til 2-1 mod AGF scorede Kamil Wilczek for 69. gang i Superligaen for Brøndby, og dermed kom polakken op på siden af Ebbe Sand som mest scorende spiller for klubben. Wilczek kom til den danske klub for snart fire år siden, mens Sand bar den gul trøje i perioden 1992-1999.

Håndbold. Lasse Andersson skifter efter denne sæson fra FC Barcelona til Füchse Berlin, skriver bundesligaklubben på sin hjemmeside. Den danske bagspiller har været i den spanske storklub siden 2016, hvor han kom fra KIF Kolding København. I Berlin bliver han holdkammerat med danskerne Jacob Holm, Johan Koch og Hans Lindberg.

Fodbold. Den engelske klub Manchester City må spille uden stjerneangriberen Sergio Agüero de kommende uger. Det siger City-manager Josep Guardiola. »Sergio kommer til at sidde ude i nogle kampe i nogle uger. Men jeg ved det ikke præcist, siger den spanske manager. Det betyder blandt andet, at Agüero misser Citys Champions League-kamp tirsdag imod Shakhtar Donetsk samt kampene mod Newcastle og Burnley henholdsvis 30. november og 3. december i Premier League – og måske endda lokalopgøret mod Manchester United 7. december.

Dart. En række af verdens bedste dartspillere kommer til Danmark næste år, når Forum i København er vært for Nordic Darts Masters 12. og 13. juni. Den forsvarende verdensmester Michael van Gerwen samt topspillere som Gary Anderson, Rob Cross og Peter Wright ventes at deltage. Nordic Darts Masters bliver en del af World Series-turneringen.

Fodbold. Parkens græstæppe er blevet voldsomt kritiseret i den seneste tid, og nu bliver det skiftet i tide til kampen mod Brøndby på søndag. Det oplyser FC København på sin hjemmeside. Der bliver leveret en ny bane fra Holland i løbet af ugen, men der arbejdes stadig på en mere langsigtet løsning.

Håndbold. TTH Holstebros målmand Simon Gade forlader klubben efter denne sæson. Den 22-årige Gade har i denne sæson stået med en gennemsnitlig redningsprocent på 38,7, men parterne har ikke kunnet nå til enighed om en ny aftale. Hvor Simon Gade skal spille fremover, er endnu uvist.

Basketball. Det slovenske fænomen Luka Doncic er fuldstændig ustyrlig for tiden i den nordamerikanske NBA-liga. Den 20-årige Dallas Mavericks spiller lavede 41 point, 10 assist og seks rebounds, da hans hold besejrede Houston Rockets med superstjernerne James Harden og Russell Westbrook 137-123. Det var 11. sejr i 16 kampe til Dallas, der overtager 1. pladsen i Southwest Division fra netop Rockets.

Triatlon. Michelle Vesterby har kvalificeret sig til VM i ironman i Kona på Hawaii, der afvikles i oktober næste år. Billetten kom i hus med en 3. plads til Ironman Cozumel i Mexico bare 6 måneder efter at hun blev mor for første gang. Den danske atlet gennemførte konkurrencen i Mexico i tiden 8 timer, 56 minutter og 12 sekunder. Kun godt 11 minutter fra hendes egen danske rekord fra 2018.

Annonce

Golf. Nanna Koerstz Madsen gik sidste runde i tre slag over banens par i LPGA Tour Championship i Florida søndag. Dermed sluttede den 25-årige dansker som delt nummer 29 i turneringen med fem slag under banens par samlet. Nicole Broch Larsen var i alt et slag efter på en delt 33.-plads efter en sidste runde i fire slag under. Sydkoreanske Kim Sei-young vandt turneringen og den historisk høje præmiesum på 10,17 millioner kroner.

Amerikansk fodbold. Tom Brady førte New England Patriots til en sejr på 13-9 på Foxborough over Dallas Mavericks, og det var 21. kamp i træk, holdet vandt på hjemmebane, hvilket er rekord i den nordamerikanske NFL-liga. I topkampen mellem San Francisco 49’ers og Green Bay Packers var holdet fra Californien fuldstændig overlegent og vandt 37-8.

Håndbold. Australien, der møder Danmark i den første kamp ved VM i Japan på lørdag, stiller op uden stregspilleren Hannah Mouncey, skriver TV 2. Mouncey skiftede i 2015 køn og var med til at kvalificere Australiens kvindelandshold til VM, men optræder altså ikke i landets VM-trup.

Fodbold. Flamengo vandt lørdag den sydamerikanske Champions League, Copa Libertadores, og søndag det brasilianske mesterskab. Sidstnævnte titel kom i hus uden at Flamengo spillede, da Palmeiras hjemme tabte 1-2 mod Gremio. Dermed kan Flamengo ikke længere indhentes.

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter