Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Andrew Couldridge/Ritzau Scanpix
Foto: Andrew Couldridge/Ritzau Scanpix

José Mourinho og Tottenham skal på onsdag til Manchester og møde United.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tre kampe giver et praj om Mourinhos planer med Eriksen

Følg med i strømmen af nyheder fra sportens verden.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Fodbold. Den nye Tottenham-manager José Mourinho har tilsyneladende ikke tiltro til Christian Eriksen som stamspiller. Mourinho sejrede lørdag også i den tredje kamp som Spurs-boss – 3-2 over Bournemouth – og for tredje gang havde han den danske midtbanemand på udskiftningsbænken. Eriksen kom ikke på banen og har totalt spillet 72 minutter af 270 mulige under José Mourinho. Den danske landsholdsspiller luftede i sommers tanken om, at han bestemt ikke ville være afvisende for at prøve sig af i en anden klub. Han er kontraktfri 1. juli og kan allerede fra 1. januar frit forhandle med andre klubber. Tottenham er med sejren oppe som nr. fem og har nu 6 point op til Chelsea, der tabte på hjemmebane med 0-1 til West Ham.

Overblik: Resultater og stillinger fra ind- og udland

Fodbold. Liverpool havde kurs mod en noget nær perfekt lørdag i Premier League. Rivalerne havde smidt point i den tidlige kamp og anfører Virgil Van Dijk gik forrest med to scoringer i det, der skulle blive en 2-1-sejr på Anfield mod Brighton. Men sejren fik en bitter bismag. Målmand Alisson Becker begik en kæmpebrøler, da han 10 minutter før tid havde hånden på bolden udenfor straffesparksfeltet og måtte indkassere et direkte rødt kort. Han er dermed ude af derbyet mod Everton på onsdag, hvor Liverpool skal forsvare deres forspring på 11 point til Manchester City.

Mestrene fra City spillede blot 2-2 i Newcastle. Belgieren Kevin De Bruyne lignede en matchvinder med en stor individuel detalje, da han bragte City på 2-1 i Newcastle. Med ni minutter tilbage af opgøret brugte De Bruyne brystkassen til at få kontrol over bolden, som han i samme bevægelse med uhørt kraft hamrede på underkanten af overliggeren og i mål. Newcastle-kaptajn Jonjo Shelvy scorede endnu et flot mål og sikrede 2-2 efter en god frisparksdetalje i 88. minut.

Fodbold. Jürgen Klinsmanns comeback som træner i Bundesligaen endte med nederlag, da Dortmund uden skadede Thomas Delaney og Jacob Bruun Larsen sejrede 2-1 i Berlin mod Hertha.

Golf. Nanna Koerstz Madsen går ind til Open de Espanas finalerunde som favorit. Danskeren fører efter en super tredje runde i 7 slag under par med 202 slag foran svenske Julia Engströms 204 slag. Der er over 300.000 kroner i præmie til vinderen.

Golf. Rasmus Højgaard havde ikke tur i den på tredje runde af European Tour-turneringen i Sydafrika. Danskeren gik runden i seks slag over par og er nu delt nr. 43. Både Jeff Winther og Benjamin Poke gik runden i par. De er nu nr. 37 og 26. Spanieren Pablo Larrazábal fører i 11 slag under par.

Håndbold. Kvindernes VM-turnering i Japan er indledt med lidt af et chokresultat gruppe B, der også tæller det danske mandskab. Det opsigtvækkende resultat kom, da Frankrigs regerende verdens- og europamestre tabte 27-29 til Sydkorea, der i backen Ryu Eun-hee havde en storskytte. 12 pletskud leverede hun dagen inden mødet med Danmark. Tyskland slog Brasilien 30-24.

Fodbold. Real Madrid er nyt tophold i den bedste spanske række. 2-1-sejr på udebane mod Alaves sendte kongeklubben forbi Barcelona i tabellen. Dani Carvajal blev matchvinder små 20 minutter før tid.

Olympisk. Fra Japan forlyder det, at OL 2020’s hovedarena er færdigbygget og klar til brug. Lørdag blev det nye stadion til ca. 8,5 milliarder kroner og med plads til 60.000 tilskuere officielt overdraget til ejerne. »Vi er meget tilfredse med, at konstruktionen af det nye stadion, der er et vigtigt symbol for OL i Tokyo 2020, er færdig. Det får os til at indse, hvor tæt vi er på sommerlegene«, siger OL-formand Toshiro Muto ifølge Ritzau.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Motorsport. Det bliver op ad bakke for Kevin Magnussen (Haas) i sæsonens sidste formel 1-grandprix. Danskeren skal starte fra 15. startposition side om side med teamkollegaen Romain Grosjean. Verdensmester Lewis Hamilton (Mercedes) starter forrest. Se hele gridden her

Fodbold. Slutspurten i den bedste række i Chile er aflyst, skriver Ritzau. Det Chilenske Fodboldforbund har ifølge BBC valgt at stoppe ligaen seks runder før tid på grund af de omfattende protester og uroligheder i landet. For seks uger siden blev kampene i ligaen suspenderet, men nu er det besluttet, at resten af runderne ikke skal afvikles. Beslutningen betyder, at Universidad Católica er blevet kåret som mester for 14. gang i historien. Holdet førte med 13 point ned til Colo Colo efter 24 runder.

Skisport. Therese Johaug fra Norge var ganske suveræn, da hun sejrede i 10 km klassisk i World Cuppen i Ruka i Finland. Hun var et halvt minut hurtigere end finske Krista Pärmäkoski, mens Natalya Nepryayeva fra Rusland blev nummer tre.

Fodbold. EM-arrangøren Uefa sætter på onsdag 14.000 billetter til salg til fans fra de lande, der skal spille i Parken ved næste års EM. Dansk Boldspil-Union (DBU) har tidligere meldt ud, at der vil være cirka 5.000 billetter til danske fans til de kampe, der skal spilles i Danmark. Man kan ansøge om billetter frem til 18. december på euro2020.com.

Fodbold. FC Nordsjællands kun 19-årige ghanesiske landsholdsspiller Mohammed Kudus vil på sigt kunne begå sig i Premier League. Det siger FCN-træner Flemming Pedersen til Ritzau. »Potentialemæssigt er han helt afgjort den mest spændende midtbanespiller i Superligaen, og jeg synes, han har potentiale til Premier League. Han taktiske forståelse bliver bedre og bedre, og når den kommer helt på plads, så har han hele pakken til at kunne spille på allerhøjeste niveau«, siger Flemming Pedersen. Mohammed Kudus scorede i fredagens 1-1-kamp mod Lyngby, men fik i slutminutterne rødt kort.

Håndbold. Den 2,11 meter høje skytte Nikolaj Markussen har forlænget kontrakten med Bjerringbro-Silkeborg til 2023.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Håndbold. Bagspilleren Line Jørgensen har forlænget med Team Esbjerg til 2022.

Ishockey. Nikolaj Ehlers scorede for 12. gang i denne NHL-sæson, da han med Winnipeg vandt 3-0 ude over Anaheim. Frans Nielsen og Detroit Red Wings tabte 1-6 til Philadelphia, Lars Eller og Washington slog Tampa Bay Lightning 4-3 efter overtid og Oliver Bjorkstrand holdt gang i sin stime med i alt seks kampe med point, da han fik en assist i Columbus-sejren på 5-2 over Pittsburgh.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden