0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

I Spillerforeningen har kvinder ikke de samme rettigheder som mænd

Spillerforeningens vedtægter gør forskel på, hvornår man kan blive medlem, og hvem der må stemme om foreningens højeste myndighed, alt efter hvilket køn fodboldspilleren har. Formand Jeppe Curth vil have vedtægterne ændret hurtigst muligt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Pernille Harder (tv.) giver håndtryk efter at have scoret det 12. mål i EM-kvalifikationskampen mod Georgien, der endte 14-0.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ringere arbejdsvilkår til kvindelandsholdet i forhold til det mandlige landshold skulle være et afsluttet kapitel i dansk fodboldhistorie. Det var det, som fodboldspillernes egen fagforening, Spillerforeningen, kæmpede for gennem et år frem til 2017, da den havde kastet sig ud i en dramatisk konflikt med Dansk Boldspil-Union (DBU) om løn og lige vilkår. Det var så vigtig og principiel en sag for Spillerforeningen og de kvindelige landsholdsspillere, at de midt i armlægningen med DBU valgte at boykotte den vigtige VM-kvalifikationskamp mod Sverige.

Nu viser det sig imidlertid, at Spillerforeningen ikke selv tilbyder ligestilling og ens vilkår for kvinder og mænd.

En gennemgang af Spillerforeningens egne vedtægter viser nemlig, at kvindelige medlemmer halter efter mændene, når det kommer til rettigheder. Ifølge vedtægternes paragraf 1 kan mænd helt ned i ungdomsrækkerne blive medlem, mens kun kvinderne i de to bedste seniorrækker kan blive en del af fagforeningen.

Samtidig fremgår det af paragraf 7 og 8, at udlandsprofessionelle kvindespillere ikke har stemmeret, når klubrepræsentanter til Spillerforeningens magtfulde repræsentantskab skal vælges. Det har deres mandlige kollegaer i udlandet derimod.

»Det er naturligvis ikke fair«, siger Pernille Harder, der til dagligt spiller i VfL Wolfsburg og er anfører på landsholdet.

»Man burde selvfølgelig have mulighed for at blive medlem af Spillerforeningen på samme vis som herrerne«, siger Pernille Harder, der også mener, at professionelle kvinder i udlandet »skal have indflydelse på, hvem der repræsenterer os i fagforeningen for danske professionelle fodboldspillere«.

Det er naturligvis ikke fair. Der skal ikke være forskel på, hvilket køn man har, alt efter hvilket niveau man skal være på for at blive medlem af fagforeningen. Man burde selvfølgelig have mulighed for at blive medlem af Spillerforeningen på samme vis som herrerne.

Også landsholdskollegaen Line Røddik Hansen, der selv sidder i Spillerforeningens bestyrelse, mener, at kvinder og mænd skal have samme rettigheder i spillernes egen organisation.

Men hun mener samtidig, at forskelsbehandlingen i vedtægterne, der ikke er blevet revideret siden 2009, i højere grad afspejler udviklingen i dansk kvindefodbold end kønsdiskrimination.

»Det her viser, at kvindefodbold er i en helt sindssyg udvikling, som er gået så stærkt«, siger Line Røddik Hansen, der har været professionel fodboldspiller i udlandet i blandt andet storklubberne FC Barcelona og Ajax, men i dag spiller i FC Nordsjælland.

Med andre ord har vedtægterne ikke fulgt med den hastige professionalisering af kvindefodbolden de seneste år.

Både Line Røddik Hansen og Pernille Harder er derfor enige om, at det er på tide, at vedtægterne bliver ændret.

»Det er ikke noget, jeg har tænkt over, før du fortæller det, men det er noget, der skal tages op og ændres«, siger Pernille Harder.

Jeppe Curth, der er formand for Spillerforeningens bestyrelse, siger efter Politikens henvendelse, at vedtægterne skal ændres snarest muligt.

»Selvfølgelig skal vi alle kunne blive medlem på samme niveau«, siger han.

De skal ikke hives rundt i manegen

Og netop kampen for bedre vilkår i kvindefodbold har været på dagsordenen i Spillerforeningen.

Ordene, der står sort på hvidt i Spillerforeningens vedtægter, strider mod den kamp, som Spillerforeningen kæmpede for at sikre, at kvindelandsholdet i fodbold skulle have de samme arbejdsvilkår som mændenes landshold.

Fra efteråret 2016 og et år frem holdt Spillerforeningen og DBU fast i hver deres ende af et tovtrækkeri om en aftale for kvindelandsholdets honorarer og arbejdsvilkår. Uden at parterne rykkede sig så meget som en centimeter på trods af, at danskernes blikke borede sig dybere ind i nakkerne af dem, i takt med at to landskampe måtte aflyses, og diskussionen om forskelsbehandling mellem køn i fodbold tordnede af sted.

I 2016 sagde Mads Øland, der er direktør for Spillerforeningen og stod i spidsen for forhandlingerne, til Politiken, at han kæmpede for bedre vilkår til det kvindelige landshold.

»Jeg vil have, at spillerne får nogle ordentlige forhold, hvor de ikke bare trækkes rundt i manegen. Det er det, jeg går efter. Jeg går jo ikke efter tvisterne, men jeg kommer heller ikke bare til at sige, at rammerne for Spillerforeningens medlemmer er gode nok. Hvis de har et ønske om noget, fremfører jeg det og kæmper for det. Sammen er vi stærkere, alene er vi svage«, sagde han dengang om forhandlingerne med DBU.

Annonce

Spillerforeningen ville have, at kvindelandsholdet skulle have flere penge for at repræsentere Danmark, og at DBU og kvindelandsholdet skulle have et arbejdsgiver-lønmodtager-forhold for i bund og grund at sikre kvinderne lige arbejdsvilkår med herrerne. Det ville DBU ikke gå med til.

Gode hoteller, bedre baner, topudstyr, flere trænere og krav på arbejdsskadeforsikring. Det var noget af det, som et arbejdsgiver-lønmodtager-forhold kunne sikre det danske kvindelandshold, som sad på de billigste rækker i natflyet med tre mellemlandinger, trænede på dårlige baner og havde færre trænere med på samlinger end de mandlige landsholdsspillere. Forhold, som mændene aldrig ville arbejde under ifølge landsholdsangriber Pernille Harder.

Ikke fulgt i praksis

Opgøret endte i november 2017 med, at kvinderne fik en landsholdsaftale på fire år med et årligt indskud på to millioner mere til holdet og honorarer og stipendier, der steg med 180 procent. I forhold til arbejdsgiver-lønmodtager-forholdet kom parterne aldrig frem til en løsning, og det er derfor ikke en del af den nuværende kontrakt.

Jeppe Curth skrev i første omgang i en mail, at der i praksis ikke har været forskel på, hvilket niveau man skal spille på for at blive optaget i Spillerforeningen, i forhold til hvilket køn man har.

»Der er ofte forskel på, hvornår piger og drenge stifter bekendtskab med kontraktfodbold første gang, men kvindelige ungdomsspillere er naturligvis lige så velkomne i Spillerforeningen som mandlige ungdomsspillere«.

I et senere mundtligt interview fortæller Jeppe Curth, at det ikke skal forstås som, at Spillerforeningen ikke følger deres vedtægter.

Læs mere