Hele 22 måneder. Fra august 2019 til og med maj 2021. Så længe skal verdens bedste håndboldspillere holde sig i gang med i bedste fald et par ugers ferie.
»Vi er måske heldige lige at få 14 dages sommerferie, inden OL-forberedelserne starter«, griner Flensburg-Handewitts norske landsholdsmålmand, Torbjørn Bergerud, inden stemmen bliver mere seriøs, og han kalder belastningen i international tophåndbold for helt ekstrem.




























