0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Nikolay Doychinov/Ritzau Scanpix
Foto: Nikolay Doychinov/Ritzau Scanpix

Christian Eriksen skjult i klyngen lykønskes af holdkammerater efter sit første mål for Inter.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Christian Eriksen scorer sit første mål for Inter i europæisk opgør

Følg med i strømmen af nyheder fra sportens verden.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Fodbold. Christian Eriksen stemplede for første gang ind som målscorer for Inter. Danskerens mål sendte det italienske hold på sejrskurs, da bulgarske Ludogorets blev slået 2-0 i den første af to 16.-delsfinaler i Europa League. Den danske midtbanekreatør startede inde og kvitterede for Inter-træner Antonio Contes tillid med sin scoring, der faldt med cirka 20 minutter tilbage af den ordinære spilletid. Inden 1-0-scoringen stod der som forventet Inter på det meste, men det italienske hold manglede konsekvent skarpheden, når det for gjaldt. Men Christian Eriksen ville det altså anderledes. Efter et flot opspil trykkede danskeren af fra kanten af feltet og udplacerede målmanden. Kort tid efter var han tæt på at blive dobbelt målscorer, da et drøn fra distancen røg på overliggeren.

Fodbold. Martin Braithwaite har sagt sine første ord som Barcelona-spiller. »Jeg er virkelig begejstret for at være i klubben. Jeg kan ikke vente med at komme i gang med at vinde trofæer og alle de øjeblikke, vi skal dele sammen«, siger den nyslåede Barcelona-spiller Martin Braithwaite til klubbens fans i en video på Twitter.

I en anden video på Twitter siger Braithwaite, at det er en barndomsdrøm, der er nu gået i opfyldelse.

»Alle der spiller fodbold, har en drøm om at spille for Barcelona«.

»Jeg er her for at score mål«, siger Braithwaite, inden talen falder på, at han nu skal til at spille sammen med alle tiders måske bedste spiller, Lionel Messi.

Cykling. Efter sprinterfesten på 1. etape, var det de klatrestærke aktører, der indtog hovedrollerne på dagens 183,9 km fra Sagres til Fóia i Volta ao Algarve. På den 7 km lange finalestigning skete den ventede voldsomme udskilning, og i den afsluttende fase stillede det 20-årige belgiske supertalent Remco Evenepoel (Deceuninck-Quick Step) sine exceptionelle evner til skue. Med godt 300 m tilbage angreb han fra en frontgruppe på en halv snes mand, og han holdt lige netop hjem foran tyskeren Maximilian Schachmann (Bora-hansgrohe). Evenepoel, der for nylig sluttede som samlet vinder af Vuelta a San Juan, erobrede dermed førertrøjen fra sin hollandske holdkammerat Fabio Jakobsen. 23-årige Casper Pedersen var med til at præge etapen i dagens længe udbrud, men efter knap 160 km i offensiv blev den unge dansker og schweizeren Michael Schär (CCC) hentet 21 km fra mål.

Badminton. Viktor Axelsen og Jan Ø. Jørgensen skal mødes i kvartfinalen i Spain Masters efter at de begge vandt deres kampe i anden runde. Jan Ø. Jørgensen, der er tredjebedste dansker på verdensranglisten, lagde ud med at besejre russiske Sergey Sirant 21-14, 21-9 i hallen i Barcelona. Lidt senere fulgte Axelsen, Danmarks næstbedst rangerede spiller i verden, op med at sende franskmanden Brice Leverdez ud. Axelsen brugte 34 minutter på at besejre Leverdez 21-11, 21-15.

Skiskydning. Johannes Thingnes Bø og Marte Olsbu Røiseland vandt guld ved VM i disciplinen single mixed stafet. Den norske duo med var i mål efter de henholdsvis 7,5 og 6,5 kilometer over 17 sekunder foran Franziska Preuss og Erik Lesser fra Tyskland, der vandt sølv. Bronzen gik til Frankrig.

Motorsport. Michael Christensen og hans franske makker Kevin Estre fik en dårlig optakt til femte afdeling af VM for sportsvogne, der afvikles i den kommende weekend på Circuit Of The Americas i Texas, USA. Ferrari er nemlig blevet genindsat som vinder af den tredje VM afdeling, der blev kørt i Kina for tre måneder siden. Ferrari fik i første omgang frataget sejren da bilen efter løbet ikke opfyldte reglementet og Christensen/Estre blev erklæret vindere i deres Porsche 911 RSR. Men Ferrari ankede dommen og har nu fået sejren tilbage. Dette har fået store konsekvenser for Christensen og Estre, der rykkede fra 2. pladsen i VM-stillingen til 5. pladsen - 19 point efter Nicki Thiim og Marco Sørensen i Aston Martin.

E-sport. Efter fire måneders pause på grund af mental udmattelse er Fifa-spilleren August ’Agge’ Rosenmeier klar til at genoptage karrieren. Det meddeler han på på Twitter. »Jeg har haft min pause og tid til at tænke. Batterierne er genopladet, og jeg er klar til at vende tilbage til Fifa-scenen«, lyder det fra den danske 2014-verdensmester, der nu går på jagt efter et hold.

Motorsport. Frederik Schandorff kan med nogle måneders forsinkelse kalde sig vinder af International GT Open 2019 i Pro-Am-klassen. Den internationale bilunion, FIA, har diskvalificeret det tyske Mercedes-AMG-team SPS Automotive Performance fra sæsonfinalen i International GT Open, som blev afviklet på Monza i oktober, fordi det tyske team – hvis to Pro-Am-kørere kæmpede mod danskeren om mesterskabstitlen – gav ordre til, at teamets anden bil, fra en anden klasse, skulle presse danskeren ud af kampen. Taktikken lykkedes i første omgang, men en protest har nu sendt titlen tilden danske Lamborghini-kører.

Motorsport. Tonen er hård på formel 1-holdet Haas. Men sådan foretrækker Kevin Magnussen det. Haas-kørerne Kevin Magnussen og Romain Grosjean blev kaldt ’to idioter’ af teamchef Günther Steiner og beskyldt for at have svigtet hele holdet, efter at de sidste år udgik af løbet på Silverstone efter et sammenstød. »Det er voldsomt, men sådan har det altid været. Jeg tror, at der er mere af den slags her end andre steder. Til gengæld taler Günther ikke bag min ryg, han lyver ikke over for mig og jeg ved, hvor jeg har ham. Sådan en chef vil jeg meget hellere have end én, der aldrig siger noget til mig, og pludselig stikker mig i ryggen«, siger Kevin Magnussen til Ritzau i forbindelse med ugens testkørsler i Barcelona.

Annonce

Fodbold. AGF har registreret et overskud i første halvdel af regnskabsåret 2019/2020. På sin hjemmeside oplyser superligaklubben, at man fra 1. juli til 31. december havde et overskud før skat på 14,4 millioner kroner.

Fodbold. Endnu en højtstående og særdeles magtfuld person i europæisk fodbold er røget i søgelyset i forbindelse med svindel. Det er præsidenten for storklubben Paris SG, Nasser al-Khelaifi, der tillige er medlem af Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) magtfulde eksekutivkomité, der er blevet sigtet i en korruptionssag. Det oplyser anklagemyndigheden i Schweiz. Al-Khelaifi er anklaget for at bestikke den tidligere generalsekretær i Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) Jerome Valcke for at få tv-rettigheder fra VM-turneringen til sin tv-station BeIN Sports i Qatar. Gaverne skulle omfatte 18 måneders gratis ophold i en luksusejendom, et ophold, der normalt ville koste mellem 900.000 og 1,8 millioner euro i leje. Nasser al-Khelaifi afviser overfor AFP alle sigtelser.

Fodbold. Formaliteterne omkring Pieros Sotirious skifte fra FC København til FC Astana i Kasakhstan er faldet på plads, meddeler FCK. Angriberen fra Cypern nåede 35 mål i 110 kampe for FCK.

Tennis. Superstjernen Roger Federer står foran en længere pause og går glip af French Open i maj. Det meddeler den 38-årige schweizer på Twitter. Federer er onsdag blevet opereret i sit højre knæ. Legenden forventer at være tilbage, når græssæsonen indledes i juni.

Ridesport. Danmark bliver repræsenteret i alle ridediscipliner ved sommerens OL i Tokyo. Det står klart, efter at 43-årige Peter Flarup har sikret en dansk kvoteplads i military på hesten Fascination. Tidligere har danske ryttere sikret sig OL-billet i de to øvrige discipliner, dressur og ridebanespringning. »At vi ender med at været repræsenteret i både dressur, springning og military ved OL, er et tydeligt bevis på, at vores øgede fokus på talentudvikling i dansk ridesport fungerer, og det kan vi kun være yderst tilfredse med«, siger Dansk Rideforbunds Elitechef, Kimi Nielsen, i en pressemeddelelse fra forbundet. Den endelige beslutning om, hvem der skal indstilles til OL-deltagelse bliver taget af Dansk Ride Forbund på baggrund af kandidaternes præstationer i de kommende måneder.

Kano og kajak. Selv om den lovede stadionombygning ikke bliver gennemført til tiden, beholder Bagsværd Sø værtskabet for VM. Det skriver TV2 Lorry ifølge Ritzau. Det Internationale Kano- og Kajakforbund (ICF) var onsdag på besøg ved søen og har sagt god for, at Danmark kan beholde værtskabet for konkurrencerne, der skal afholdes i august næste år. Renoveringen af Bagsværd rostadion har trukket ud som følge af klagesager og forsinkelser.

Fodbold. Tottenham-manager José Mourinho mener, at manglende bredde var en væsentlig del af forklaringen på, at Tottenham onsdag tabte 0-1 på hjemmebane til RB Leipzig i Champions Leagues ottendedelsfinaler. »Se på de spillere vi har, og de har. Jeg vil have Yussuf Poulsen, jeg vil have Emil Forsberg. De sidder på deres bænk. Når Poulsen og Forsberg kommer ind, har vi ikke noget at skyde med«, forklarede Mourinho til TV3+. Tottenham er i øjeblikket ude de to skadede angribere Harry Kane og Son Heung-min.

Amerikansk fodbold. I en foreslået ændring vil slutspillet i NFL blive udvidet til 14 hold mod de nuværende 12. Det skriver ESPN. I den foreslåede ændring, som klubejerne støtter, vil slutspillet blive udvidet til syv hold fra hver af de to konferencer mod de nuværende seks. Derudover vil kun et hold fra hver konference sidde over i første runde af slutspillet - wild card-runden - mod to hold, som det er nu. Det vil betyde, at wild card-runden bliver udvidet til seks kampe med 12 hold mod de nuværende fire kampe med otte hold.

Fodbold. Trods en to år lang udelukkelse fra Champions League sværger manager Pep Guardiola troskab til Manchester City. »Hvis ikke de fyrer mig - hvilket godt kan ske - bliver jeg her med 100 procents sikkerhed«, siger Guardiola. Manchester City har appelleret sidste uges udelukkelse fra Champions League til sportsdomstolen CAS.

Fodbold. FC Nordsjælland-træner Flemming Pedersen ser sit hold, som et mandskab, der skal i slutspil i Superligaen, hvor der er plads til seks mandskaber i medaljestriden efter 26. runde. »Vores mål har, siden vi startede i sommer, været top-6, og det har vi ikke lagt skjul på. Så kan det godt være, at omverdenen har tvivlet, men vi er favoritter til at være et af de hold, der spiller i top-6. Skulle det ikke lykkes, påtager vi os den skuffelse og det ansvar, men forventningerne er helt klart top-6«, siger Flemming Pedersen ifølge Ritzau efter 6-0-sejren i aftes mod Horsens.


Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden