Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Som Fortuna-spiller træner Mathias 'Zanka' Jørgensen med sine holdkammerater via et webcam.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fortuna Düsseldorf fandt 'Zanka' i Danmark via hans gps-ur

Følg med i strømmen af nyheder fra sportens coronaplagede verden.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Fodbold. Fortuna Düsseldorf har udstyret klubbens spillere med gps-ure, så de kan holde styr på, hvor de er henne, men truppen er isoleret på grund af coronakrisen. »Det var sådan, de fandt ud af, jeg var i Danmark«, fortæller Mathias ’Zanka’ Jørgensen i et intervew med Eurosport. »Vi har også træningssessioner med webcam. Så ligger man der, og så sidder der en tysk træner og råber og skriger, at vi skal lave dit og dat, og så står jeg og hopper herhjemme i stuen«, fortæller ’Zanka’ i interviewet.

Tennis. Naomi Osaka, der er opvokset i USA, men repræsenterer fødelandet Japan, ærgrer sig over udsættelsen af OL. »Alle ved, hvor meget OL betyder for mig, og hvor stolt jeg vil være over at deltage i mit hjemland. Jeg er selvfølgelig skuffet over, at det ikke kommer til at ske i år, men vi vil alle være klar og stærkere end nogensinde i 2021. Sport vil forene os igen og altid være der for os, men ikke lige nu. Nu må folk fra alle lande, baggrunde og racer stå sammen og redde så mange liv som muligt. For mig er det den olympiske ånd«, skriver 22-årige Osaka, der har vundet to grandslamtitler.

Fodbold. Den største udfordring, fodboldsystemet nogen sinde har haft, kalder Juventus-præsidenten Andrea Agnelli den krise, coronapandemien har kastet den europæiske fodbold ud i. »Ingen er immun mod denne krise, og vi er nødt til at handle hurtigt. Det er vigtigt«, siger Agnelli, der også er formand for sammenslutningen European Club Association, til La Gazzetta dello Sport.

Fodbold. De spanske klubber får økonomisk hjælp af det nationale fodboldforbund, der har med hjælp fra spanske banker har lanceret en redningsplan i form af en kassekredit på næsten fire milliarder kroner. »Vi ønsker at give en hjælpende hånd til professionel fodbold«, sagde forbundets præsident, Luis Rubiales, om håndsrækningen.

Ishockey. NHL kan ende med at blive afsluttet to måneder senere end normalt, i august frem for juni. Den mulighed er opstået efter udsættelsen af sommerens OL. »Afhængig af hvordan tingene udvikler sig, vil vi elske at spille videre her i foråret, og hvis vi skal fortsætte lidt ind i sommeren, er det et problem, vi meget gerne vil have. Vi mener, at hvis det er nødvendigt, vil det være muligt at spille i august. Hvis vi skal presse kampe ind, finder vi en måde at gøre det på«, siger præsidenten Bill Daly til NHL’s hjemmeside.

Doping. Formanden for AntiDoping Danmark, Michael Ask, har tidligere overfor Politiken erkendt, at dopingkontrol af atleterne stort set er indstillet under coronakrisen, men Det Internationale Antidopingagentur, Wada, lover, at fange eventuelle syndere. »Hvis du udnytter situationen til at snyde os, vil vi fange dig, og vi vil udelukke dig fra sport«, lyder advarslen fra Wada’s præsident, Witold Banka. »Dette er en ny og udfordrende situation for os alle sammen, men vi har en masse værktøjer, vi bruger. Jeg håber, at vi vender tilbage for fuld styrke meget snart. Men jeg vil gerne give en klar besked til mine medatleter om, at antidoping aldrig sover. Test er ikke det eneste våben, vi har, og som vi kan bruge mod snyd«, siger Banka.

Fodbold. Divisionsforeningen træffer afgørelsen, hvis det bliver nødvendigt helt at aflyse resten af sæsonen i Superligaen og de øvrige rækker i danmarksturneringen. Det har Divisionsforeningen ifølge Ekstra Bladet meddelt klubberne, der således ikke tages med på råd. »En enstemmig bestyrelse er af den opfattelse, at det eneste rigtige og mulige er at delegere kompetencen til af træffe en sådan beslutning fra bestyrelsen til administrator. Det har bestyrelsen tidligere gjort generelt sammen med alle øvrige forhold omkring afviklingen af turneringerne«, står der i brevet, der er underskrevet af advokat Martin André Dittmer.

Annonce

Cykling. Rytterne på det belgiske World Tour-hold Lotto Soudal, der tæller danskeren Rasmus Byrial Iversen, er kollektivt gået med til en lønreducering under coronakrisen. »I solidaritet med personale og sponsorer har rytterne, ligesom hele ledelsesteamet og alt administrativt personale, frivilligt besluttet at give afkald på en del af deres løn, indtil holdet kører løb igen. Beslutningen blev truffet uden diskussion og i enighed. Det var klart for alle, at særlige omstændigheder kræver særlige handlinger«, står der på holdets hjemmeside. 25 af holdets løst tilknyttede medarbejdere, mekanikere, fysioterapeuter, buschauffører og soigneurs, er blevet arbejdsløse og skal have hjælp af en støtteordning fra den belgiske regering.

Golf. Endnu en af kvindernes majorturneringer, The Evian Championship, er blevet flyttet fra 23.-26. juli til 6.-9. august. Tidligere er majorturneringen ANA Inspiration udskudt fra april til september.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden