0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

I 2022 bliver der VM og EM i atletik med halvanden måneds mellemrum

Følg strømmen af sportsnyheder fra ind- og udland.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Anna Emilie Møller har allerede deltaget ved OL, VM og EM og sidste år opnåede hun sit bedste resultat med en 7.-plads ved VM, hvor hun to gange satte dansk rekord og blev næstbedste europæer.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Atletik. Det næste store VM er flyttet fra 2021 til 2022, og nu har World Athletics sat datoer på stævnet i Oregon i USA, hvor der skal konkurreres fra 15. til 24. juli. Dermed kan nogle europæiske atleter få en travl sommer, idet der Commonwealth Games lige efter og siden EM i München sidst i august. »Dette vil fremvise vores idræt fra sin bedste side omstændighederne taget i betragtning, og vi vil samarbejde med alle udøvere om den detaljerede planlægning, siger World Athletics’ præsident, Sebastian Coe.

Cykling. OL i 2021 bliver uden mountainbikerytteren Helen Grobert, der blev nummer 12 ved OL i 2016. Tyskeren er af den tyske antidopingmyndighed idømt fire års karantæne, efter 15. november 2017 at have afleveret en dopingprøve med testosteron. Karantænen udløber 23. marts 2022, nogle uger inden Helen Grobert fylder 30 år.

Skihop. De olympiske vinterlege i Beijing i 2022 kan få deltagelse af at par rutinerede skihoppere. Japaneren Noriaki Kasai har allerede meddelt, at han stræber efter som 47-årig at deltage i sit ottende OL, og han kan få selskab af til den tid 40-årige Simon Ammann. Schweizeren, der har vundet OL-guld fire gange, stiler efter at deltage ved VM i 2021 og OL i 2022, siger han til det schweiziske skiforbunds hjemmeside. Ammann vandt både i 2002 og 2010 guld i begge individuelle konkurrencer, men han har ikke siden haft samme høje niveau.

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Højdepunktet i Kasper Søndergaards landsholdskarriere var den olympiske finale i 2016 mod Frankrig. Danmark vandt guld.

Håndbold. Aflysningen af den danske sæson betyder samtidig, at to af dansk håndbolds mest markante skikkelser gennem de seneste 25 år nu er færdige på topplan. Kasper Søndergaard, 38 år, og Michael V. Knudsen, 41 år, fra henholdsvis Skjern og Bjerringbro-Silkeborg havde nemlig for et stykke tid siden meddelt, at dette blev deres sidste sæson, og den blev altså kortere end forventet. Søndergaard vandt blandt andet OL-guld, mens Knudsen, der også havde en lang karriere i Flensburg, blandt andet vandt EM-guld.

Cykling. Danmarks Cykle Union har forlænget den løbsfri periode, så den nu løber til og med 31. maj. Den danske landevejssæson nåede ikke at gå i gang, før sæsonen i marts blev suspenderet.

Håndbold. EH Aalborg blev dømt til nedrykning fra kvindernes liga på skrivebordet, da Dansk Håndbold Forbund tirsdag besluttede at afslutte sæsonen. Den afgørelse har klubben nu sat en advokat til at granske, skriver Jyllands-Posten. Forventningen er, at Aalborg anker nedrykningen til håndboldforbundets appelinstans.

Håndbold. Anne Cecilie La Cour skifter fra den kommende sæson til Odense efter en årrække i København. Den 26-årige højreback, der er noteret for 33 landskampe, har skrevet under på en etårig kontrakt med fynboerne.

Speedway. DM-finalen er udsat fra 10. juni til 30. september.

Ishockey. Peter Elander har forlænget sin kontrakt med Danmarks Ishockey Union (DIU) forlænget med endnu en sæson. Det skriver DIU i en pressemeddelelse. Svenskeren har været træner for kvindelandsholdet siden september sidste år.

Fodbold. For at komme økonomisk helskindet gennem coronakrisen har sælger Lokomotiv Leipzig billetter til en imaginær kamp på hjemmebane 8. maj. Og det med stor succes. Foreløbig har 100.000 mennesker hver investeret en euro i en billet, og en talsmand for klubben siger til BBC, at der vil blive en form for arrangement på stadion 8. maj. Leipzig spiller i den tyske regionalliga og trækker i gennemsnit 3.000 tilskuere på hjemmebane.

Håndbold. TTH Holstebro og moderklubben HH90 har besluttet, at HH90 i fremtiden driver TTH’s hold i kvindeligaen. Holdet får kampbase i Idrætscenter Vest, skriver TTH på sin hjemmeside. TTH Holstebro fortsætter driften af herreligaholdet med Gråkjær Arena som base. Baggrunden for beslutningen om to ligaklubber skyldes, at TTH Holstebro, som mange andre eliteklubber, er økonomisk udfordret af coronakrisen. TTH Holstebro forudser en betydelig nedgang i sponsorindtægterne til den kommende sæson. Så i stedet for at skulle finde markante besparelser vil de to klubber hellere kæmpe for hver deres produkt.

Motion. DHL Stafetten, der samler tusindvis af løbere hvert år i august i Københavns Fælledparken, bliver muligvis flyttet til september på grund af forbuddet mod store forsamlinger af mennesker. En endelig beslutning om den eventuelle flytning bliver taget sidst i april, meddeler arrangøren Sparta.

Corona. Da et flertal i Folketinget tirsdag nåede frem til en hjælpepakke til kulturinstitutioner, omfattede det også økonomisk hjælp til danske idrætsforeninger og breddeidrætten i coronakrisen. Helt konkret har Kulturministeriet tirsdag offentliggjort, at regeringen og aftalepartierne yder et ekstraordinært tilskud til lokale idræts- og spejderforeninger på 50 millioner kroner.

Fodbold. 1966-verdensmesteren Jimmy Greaves er blevet indlagt på hospitalet, oplyser hans tidligere klub Tottenham Hotspur. Det er ikke oplyst, om indlæggelsen har forbindelse til den aktuelle coronapandemi. 80-årige Greaves, der scorede 44 mål i 57 landskampe for England, blev i 2015 ramt af et hjertetilfælde.

Annonce

Håndbold. Aflysningen af den danske håndboldsæson før tid vil få store konsekvenser for nogle af klubberne. Det vurderer direktør i Divisionsforeningen Håndbold Thomas Christensen. »Det er uundgåeligt, at der kommer konkurser efter det her«, siger han til TV2.

Fodbold. Ronaldinho er blevet løsladt fra fængslet i Paraguay, og skal nu være i husarrest efter at han for en måned siden sammen med sin bror snød sig ind i det sydamerikanske land på et falsk pas. Den brasilianske legende skal i husarresten afvente en egentlig retssag.

Atletik. Først fra 1. december vil det igen være muligt for atleter at kvalificere sig til næste års olympiske lege i Tokyo. Det har Det Internationale Atletikforbund besluttet. Atleter, der inden udsættelsen af OL havde løst billet til legene, beholder den.

Ishockey. En spiller fra Colorado Avalanche, der spiller i den nordamerikanske NHL-liga, er testet positiv for coronavirus. Det er den tredje spiller fra Colorado, som er smittet. I forvejen er fem spillere fra Ottawa Senators smittet med virussen.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts