Da Christian Eriksen havde kastet sig frem og skovlet bolden den sidste halve meter ind over målstregen onsdag aften i Inters 6-0-sejr over Brescia fortrak han nærmest ikke en mine.
Han vidste nok heller ikke, at han med sin scoring til 5-0 var blevet medlem af en yderst eksklusiv kreds af danske fodboldspillere. Og det er heller ikke sikkert, at det gør den store forskel for ham, men Politikens læsere skal alligevel have de nørdede detaljer og historien om, hvorfor Serie A-sæsonen er den bedste siden 1955.


























