0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Simon Hedlund og Samuel Mraz med nummer 27 og 9 inden kampstart mod OB i februar.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fodboldagenter tjente 75 millioner i Danmark i 2019. FCK brugte langt de fleste penge

Quarterback Patrick Mahomes skriver under på en historisk og uhørt lang kontrakt med NFL-holdet Kansas City Chiefs.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Fodbold. I 2019 tjente fodboldagenter registreret i DBU samlet set 75 millioner kroner hos danske klubber og spillere. Det viser en opgørelse fra DBU. Alene FC København brugte 34,3 millioner kroner på agenter. Det svarer til godt 44 procent af de samlede udgifter. I 2018 blev der i alt brugt 66 millioner kroner på agenter hos danske klubber og spillere.

Gymnastik. Danmark opgiver værtskabet for VM i gymnastik, der skulle have været afholdt i Royal Arena i 2021. Det bekræfter GymDanmark. Årsagen til den drastiske beslutning er forbundets anstrengte økonomi. Som følge af coronapandemien regner GymDanmark med et millionunderskud i 2020/21, og derfor vurderer forbundet, at det er uforsvarligt at gennemføre arrangementet. »Det underskud, der potentielt ville komme ud af VM, ville vi ikke kunne holde til som forbund«, siger GymDanmarks formand, Anders Jacobsen.

Fodbold. Når FC Midtjylland torsdag aften skal spille guldkamp mod FC København, får 1.300 ekstra tilskuere lov til at overvære festlighederne. Dermed kommer i alt 4.800 fans til at være til stede på stadion. Det oplyser FC Midtjylland til Herning Folkeblad.

Fodbold. Werder Bremen beholder sin plads i Bundesligaen og er dermed det hold, der har spillet flest sæsoner i den bedste tyske række. Det blev afgjort, da holdet mandag spillede 2-2 med FC Heidenheim fra 2. Bundesliga i returkampen om en plads i Bundesligaen. Første kamp endte 0-0. Bremen-træner Florian Kohfeldt er stolt af overlevelsen.

»Jeg er meget glad for, at vi klarede det efter den sæson, vi har været igennem. Vi er blevet erklæret døde så mange gange, men hver gang er vi kommet tilbage. Overlevelsen tager et stort pres af hele holdet. Al kritik, vi har modtaget gennem sæsonen, har været berettiget, men jeg tager hatten af for drengene«, siger han ifølge Ritzau.

Fodbold. Mandag i sidste uge blev Brøndby-spillerne Simon Hedlund og Samuel Mraz testet positiv for coronavirus. Nu er de to igen tilbage på træningsbanen. Det skriver fanmediet 3point.dk, der er til stede ved tirsdagens Brøndby-træning.

Badminton. Badmintonspiller Carsten Mogensen stopper på Det Nationale Elite Træningscenter i badminton efter 19 år. Beslutningen kommer som følge af, at forbundet har sammensat nye doublekonstellationer. Her var Carsten Mogensen tiltænkt en ny rolle. Men den flugter ikke med den 36-årige spillers ønsker. »Det er desværre ikke lykkes at finde et projekt, hvor jeg kan se mig selv i det. Jeg havde håbet på at spille frem til 2024, men det skal selvfølgelig være i et projekt, hvor jeg kan se mig selv«, siger han ifølge en pressemeddelelse fra Badminton Danmark. Den tidligere OL-sølvvinder vil fortsat spille i badmintonligaen.

Mads Pieler Kolding og Frederik Søgaard skal i fremtiden udgøre den ene duo i landsholdstræningen, mens Niclas Nøhr og Mathias Christiansen skal udgøre den anden herredouble. I mixeddouble satser badmintonforbundet på Niclas Nøhr og Amalie Magelund og duoen Mikkel Mikkelsen og Rikke Søby.

Fodbold. Tottenham slog mandag Everton 1-0 og er dermed tilbage på sejrskurs i Premier League. Modstandernes Michael Keane scorede selvmål og hjalp dermed Tottenham, der nu ligger på ottendepladsen i det tætte felt under tabellens top.

Amerikansk fodbold. Quarterback Patrick Mahomes har forlænget sin kontrakt med med Super Bowl-mestrene Kansas City Chiefs, så han nu kan trække i deres trøje helt frem til 2031. Det oplyser holdet på sin twitterkonto.

Annonce

Kontrakten er 503 millioner dollar værd, knap 3,3 milliarder kroner. Den 24-årige NFL-stjerne blev sidste år kåret som kampens spiller, da han hjalp sit hold til Super Bowl-sejr.

Fodbold. Texas er hårdt ramt af covid-19. Nu er også ti spillere fra FC Dallas testet positiv for coronavirus. Derfor har holdet trukket sig fra den miniturnering i Disney World, der skal genoptage fodboldligaen MLS.

Speedway. VM-grandprixet i speedway i Wroclaw 1. august er aflyst, oplyser arrangøren. Det næste planlagte grandprix er i Vojens 12. september.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden