Det er ikke mere end 10 dage siden. Med et sædes afstand mellem hinanden kunne de 7.466 FCK-fans i Parken rejse sig og juble over Dame N’Doyes sidste mål i den hvide trøje, som sikrede en 2-1-sejr over FC Nordsjælland.
På vej ind i Parken var eneste synlige tegn på forebyggelse mod coronavirus de blå mærkater på asfalten, der bad besøgende om at holde en meters afstand til hinanden i køen.




























