0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Endnu en superrunde giver major-debut til 19-årige Rasmus Højgaard

Politiken giver dig overblikket over sportens nyhedsstrøm.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

25 birdies leverede Rasmus Højgaard i løbet af de fire dage på Hanbury Manor.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Golf. Englænderen Andy Sullivan blev efter 4 eagles, 25 birdies, en score på 27 slag under par og et forspring på 7 slag en suveræn vinder af English Championship, hvor 19-årige Rasmus Højgaard leverede en ny pragtpræstation. En sidste bogeyfri runde i 64 slag var feltets bedste og sikrede et avancement til tredjepladsen. Sammen med de to foregående ugers placeringer som 2 og 6 giver det Rasmus Højgaard majordebut, idet han nu er kvalificeret til US Open i New York om halvanden måned. Ifølge VSport Golf rykker Rasmus Højgaard desuden ind i top-100 på verdensranglisten. Tvillingebror Nicolai opnåede for første gang siden sin 2.-plads i KLM Open for 11 måneder siden point til verdensranglisten med et avancement til en 26.-plads, som han delte med blandt andre Martin Leth Simonsen, for hvem der var tale om den bedste placering på European Tour.

Slutstillingen i English Championship(eksternt link)

Fodbold. Med nordmanden Jo Inge Berget som matchvinder sikrede Malmö FF med 1-0 ude over Falkenberg den syvende sejr i træk i Allsvenskan, som Jon Dahl Tomassons hold topper. Jonas Knudsen, Anders Christiansen og Søren Rieks i de første 67 minutter udgjorde det danske islæt på banen, hvor Malmö FF fik Isaac Kiese Thelin udvist efter 8 minutter

Cykling. Efter den formidable opvisning på lørdagens kongeetape forsvarede den 20-årige belgier Remco Evenepoel førertrøje på finaleetapen i Polen Rundt, hvor hans mandskab, Deceuninck-Quick Step, også tog etapesejren i en massespurt ved den 25-årige italiener Davide Ballerini.

Cykling. Tour de France-kongen Egan Bernal (Team Ineos) kæmpede flot, men forgæves mod overmagten på den afsluttende etape i Tour de l’Ain til Grand Colombier – en generalprøve på 15. etapes finale i det forestående Tour de France. Den 23-årige colombianer var på de sidste 8 km af klatreturen op til mål alene overfor løbets førende slovener Primoz Roglic og tre af dennes Jumbo-Visma-holdkammerater i den gruppe på ni ryttere, der dystede om de bedste placeringer. Bernal prøvede inden for den sidste km at overrumple Roglic, men denne svarede lynhurtigt igen og distancerede på de afsluttende meter frem mod målstregen Bernal med 4 sekunder. Roglic scorede dermed dobbelttriumf, idet han også sikrede sig den samlede gevinst 18 sekunder foran Bernal og med 28 ned til dennes landsmand Nairo Quintana (Arkéa-Samsic).

Bryn Lennon/Ritzau Scanpix
Foto: Bryn Lennon/Ritzau Scanpix

Sejren på Silverstone var den 9. i formel 1 for Max Verstappen.

Motorsport. Hollænderen Max Verstappen (Red Bull) vandt søndagens formel 1-grandprix på Silverstone foran Mercedes-kørerne Lewis Hamilton og Valtteri Bottas, der ellers var startet på de to forreste pladser. For anden søndag i træk måtte Kevin Magnussen (Haas) udgå på Silverstone. Magnussen startede ellers flyvende og avancerede 4 pladser fra sin startplacering som nummer 17, men efter et pitstop kom danskeren ud på sidstepladsen, og efter dagens tredje pitstop kom Magnussen ikke tilbage på banen.

Atletik. Conseslus Kipruto er regerende olympisk mester og har vundet de seneste to verdensmesterskaber i 3.000 meter forhindringsløb, og kenyaneren havde sat næsen op efter en verdensrekord ved Diamond League-stævnet på fredag i Monaco. Det bliver der bare ikke noget af, for Conseslus Kipruto er testet positiv for coronavirus, skriver han på Instagram. »Jeg har ingen symptomer, og jeg var faktisk i rigtig god form. Jeg havde planlagt at gå efter verdensrekorden«, skriver Conseslus Kipruto.

Fodbold. Tre mål af amerikaneren Kyra Carusa bidrog til HB Køges 7-2-sejr over AaB i kampen mellem Kvindeligaens to debuterende oprykkere. HB Køge fører dermed rækken efter weekendens sæsonstart.

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Udover to danske mesterskaber blev Marc Dal Hende (th.) i 2019 pokalvinder med FC Midtjylland, der slog Brøndby og Kevin Mensah i finalen.

Fodbold. Sønderjyske får en dansk mester i truppen i den kommende Superligasæson. Marc Dal Hende har skrevet en 3-årig kontrakt med sin tidligere klub, hvor den nu 29-årige venstrekantspiller optrådte i 2015 og 2016. Marc Dal Hende har vundet DM-guld i 2018 og 2020 og har tidligere spillet på topplan i FC Vestsjælland, AB og Viborg.

Fodbold. Efter bare 2 førsteholdskampe forlader 21-årige Lucas From forlader Superligaoprykkeren Vejle og skifter til 2. divisionsklubben Aarhus Fremad.

Motorsport. Efter lørdagens 2.-plads måtte 19-årige Christian Lundgaard (Art Grand Prix) i dag udgå af Formel 2-løbet på Silverstone-banen i England. Efter 16 af de 21 omgange punkterede danskeren på venstre fordæk, da han var placeret på 7.-pladsen. Callum Ilott fører i den samlede stilling med 106 point foran Christian Lundgaard, der har 87 point.

Annonce

Lluis Gene/Ritzau Scanpix
Foto: Lluis Gene/Ritzau Scanpix

Som aktiv vandt den iltre Gennaro Gattuso (tv.) to gange Champions League med AC Milan og VM i 2006 med Italien.

Fodbold. Napolitræner Gennaro Gattuso var utilfreds med sit hold, der blev slået ud af Champions League af FC Barcelona med 3-1 i lørdagens ottendedelsfinale og 4-2 sammenlagt. »Der er megen ærgrelse, for vi havde et blackout i en halv time, indkasserede tre latterlige mål og begik nogle meget store fejl i den periode. Vi satte også Barcelona under stort pres. Vi skulle have scoret to mål tidligt i kampen, men i stedet scorede de andre. Det gør mig vred at indkassere et mål på en dødbold. Det driver mig til vanvid«, siger Gattuso til Football Italia.

Michael Dalder/Ritzau Scanpix
Foto: Michael Dalder/Ritzau Scanpix

Med sine to mål i lørdagens 4-1-sejr over Chelsea er Robert Lewandowski tilbage på fjerdepladsen over alle tiders mest scorende i mesterholdsturneringen.

Fodbold. Efter en samlet 7-1-sejr over Chelsea er Bayern München storfavorit i næste uges Champions League-kvartfinale mod FC Barcelona, men Bayern-legenden Lothar Matthäus. »Selvfølgelig har Barcelona nok med kvalitet til at spille op til deres bedste i en enkelt kamp, men jeg tror, at Bayern skal lave mange fejl og gøre mange ting forkert for at tabe mod dette Barcelona-hold«, siger Matthäus til Sky Sport.

Fodbold. Philip Zinckernagel lagde op til det udlignende mål og ligatopscorer Kasper Junker gjorde det med sit 11. liga til 2-1, da ubesejrede Bodø/Glimt forsvarede førstepladsen i Eliteserien ved at spille 2-2 ude mod Vålerenga.

Læs mere