0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Barcelona booker CL-kvartfinale med sikker sejr over Napoli

FC Barcelona vinder 3-1 over Napoli og går videre til kvartfinalen i Champions League med en samlet sejr på 4-2.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Albert Gea/Ritzau Scanpix
Foto: Albert Gea/Ritzau Scanpix
Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

FC Barcelona er klar til Final 8-stævnet i Champions League. Lørdag spillede den spanske storklub sig i kvartfinalen i den prestigefyldte turnering, da Napoli på Camp Nou blev slået med 3-1. Dermed går Barcelona videre med en samlet sejr på 4-2 efter 1-1 i den første ottendedelsfinale i Napoli, som blev spillet før coronapausen.

Lionel Messi og co. skal i kvartfinalen møde Bayern München i en enkelt kamp om en plads i semifinalerne. Opgøret mod tyskerne spilles 14. august i Lissabon.

Hvis ikke Barcelona var klar fra start lørdag, fik holdet hurtigt et wake-up call. Stadionuret havde kun rundet halvandet minut, da gæsternes Dries Mertens sparkede bolden på stolpen efter endda at have ramt den skævt.

Barcelona vågnede op, for efter ti minutter stod der 1-0 til spanierne. Clément Lenglet steg til vejrs og headede et hjørnespark i kassen. Et lille kvarter senere blev ondt værre for Napoli, da det efter en Messi-genialitet blev 2-0. Argentineren modtog bolden uden for feltet, satte tre Napoli-spillere af med fikse driblinger og var kortvarigt nede på alle fire, inden han kom på benene igen og køligt sparkede bolden over i det lange hjørne.

Messi-show

Napoli-spillerne var kortvarigt reduceret til statister i Lionel Messis enmandsforestilling. Lidt efter 2-0-målet fik Barcelona-stjernen igen målnettet til at blafre, men scoringen blev annulleret efter et VAR-tjek.

Kort før pausen fik Barcelona straffespark, da Kalidou Koulibaly i et forsøg på at sende bolden ud af eget felt i stedet endte med at sparke Messi ned. Argentineren fik et ordentligt slag over anklen og måtte overlade forsøget fra 11 meter-pletten til Luis Suarez, som sikkert scorede.

En plads i kvartfinalen lignede nu en utopisk drøm for Napoli, men i første halvlegs ekstratid fik italienerne håb, da Lorenzo Insigne på straffe reducerede til 1-3. Gæsterne skulle nu bruge to mål for at avancere, og Napoli tog da også teten i starten af anden halvleg. Italienerne døjede dog med at komme frem til store chancer foran mål.

Arkadiusz Milik kom på banen for Napoli med et kvarter tilbage og headede kort efter bolden i mål. Men polakken var offside, da indlægget blev slået, og målet talte ikke. Tættere på at score kom Napoli ikke, og så gik Barcelona videre.

I den anden ottendedelsfinale, der blev spillet lørdag, tabte Chelsea, som havde danske Andreas Christensen på banen i hele kampen, med 1-4 til Bayern München. Dermed gik det tyske mesterhold videre med 7-1 samlet og skal nu møde FC Barcelona i næste uge.

Ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts