0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tesfaye siger undskyld til FCK efter verbalt angreb

Politiken giver dig overblikket over sportens nyhedsstrøm.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fodbold. FC København bad tidligere mandag udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye om en undskyldning efter politikeren havde luftet en kommentar på Twitter. Og den er han nu kommet med. Få timer forud for mandagens opgør mod Manchester United i Europa League, skrev Tesfaye ifølge FCK følgende på Twitter: »FCK-United? Jeg kunne aldrig drømme om at håbe de klubber nogensinde vandt en fodboldkamp. Men hvem håber jeg mest på taber? Jeg håber på nederlag til Judas Stage og Kamil Paycheck«. Kommentaren henviste formentlig til de to FCK-spillere Jens Stage og Kamil Wilczek. De to spillere har hver især været klubikoner i henholdsvis AGF og Brøndby, som er to af FCK's konkurrenter i Superligaen.

Ifølge FCK har Tesfaye senere fjernet sit tweet. Fodboldklubben krævede dog en undskyldning. »Én ting er, at der kan være en hård tone mellem fans, men at en minister bruger en sådan tone, finder vi helt uforståeligt og uacceptabelt, lød det fra på klubbens hjemmeside«. »Det er forkert over for spillerne, men det er det i høj grad også over for spillernes familier, der i forvejen har måttet stå model til meget. Derfor forventer vi naturligvis en lige så officiel undskyldning fra ministeren, som hans angreb var det«. FCK fandt det desuden besynderligt, at en dansk minister ikke ønsker klubben det bedste, da FCK beskæftiger hundredvis af mennesker.  Sent mandag aften var Mattias Tesfaye så på Twitter igen med en undskyldning. Den lyder såleledes: »Undskyld! For mig er fodbold sjov og ballade og drilleri mellem klubberne. Men jeg blev gjort opmærksom på, at mit tweet blev læst i forlængelse af nogle vanvittige trusler mod spillerne. Og så er det ikke sjovt længere. Alt det bedste til Stage og Kamil«. (Ritzau)

Golf. Som den syvende og alle tiders yngste dansker er 19-årige Rasmus Højgaard rykket ind blandt verdens 100 bedste. De seneste tre ugers placeringer som nummer 2, 6 og 3 på European Tour har rykket ham frem som nummer 94 på verdensranglisten, hvor Jon Rahm med en 13.-plads i majorturneringen PGA Championship atter overtog førstepladsen fra Justin Thomas. Før Rasmus Højgaard har danskerne i top-100 været Thomas Bjørn (bedste placering nogen sinde som nummer 10), Anders Hansen (23), Søren Kjeldsen (31), Thorbjørn Olesen (33), Søren Hansen (39) og Lucas Bjerregaard (42).

Fodbold. AaB får atter en Prica på holdet. Klubben har skrevet en 4-årig kontrakt med 18-årige svensker Tim Prica, der er søn af den tidligere AaB-spiller Rade Prica. Tim Prica debuterede i juli 2019 for Malmö FF, hvor han fik i alt 8 kampe på førsteholdet.

Fodbold. Esbjerg har indgået kontrakt med Andri Runar Bjarnason frem til sommeren 2022. Den 29-årige islandske angriber har senest spillet 10 kampe for Kaiserslautern i den tyske 3. Bundesligaen og spillede tidligere for Helsingborg, Grindavik, hvor han i 2017 blev ligatopscorer med 19 mål i 22 kampe, og Vikingur Reykjavik.

Cykling. Den vestfranske region Bretagne overtager værtskabet for de tre første etaper af Tour de France i 2021, der oprindeligt skulle have været afviklet i Danmark. Næste års Tour begynder i Brest og kommer igennem Finistère, Côtes d’Armor, Morbihan og Ille-et-Vilaine, oplyser regionens præsident, Loïg Chesnais-Girard, på Twitter.

Håndbold. Danmark må undvære Stine Bodholt Nielsen til EM-slutrunden på hjemmebane i december. Den 30-årige stregspiller fra den franske klub Nantes har på Instagram postet et skanningsbillede af en baby og skriver ’Vi glæder os til februar’. I forvejen må landstræner Jesper Jensen undvære stregspilleren Sarah Iversen, der også er gravid.

Fodbold. De danske mestre fra FC Midtjylland skal i 2. runde af kvalifikationen til Champions League-gruppespillet møde vinderen af 1. runde-opgøret mellem Buducnost fra Montenegro og bulgarske Ludogorets. Kampen spilles 25. eller 26. august. FC Midtjylland skal spille på udebane, og der spilles kun én kamp.

Buducnost har ingen nævneværdig europæisk historie, men har hjemmebane i deres opgør i næste uge mod Ludogorets, der har været i europæisk gruppespil de seneste seks sæsoner. FC København slog Lodogorets ud af Europa League i 1/16-finalen i foråret 2017.

AGF havde mere held i sprøjten, da de fik tildelt deres modstander i 1. runde af Europa League-kvalifikationen (én kamp 27. august). AGF skal møde finske FC Honka Espoo, der ligesom aarhusianerne har status som bronzevindere (2019, kalenderårsturnering) i deres nationale liga.

Fodbold. Atlético Madrid meddelte søndag, at to personer fra klubben fra testet positive for coronavirus. Mandag viste det sig, at det er spillerne Angel Correa og Sime Vrsaljko, som dermed må sidde ude i Champions League på torsdag mod Leipzig. Resten af truppen og staben er testet negative mandag.

Cykling. Selv om forsamlingsforbuddet ikke bliver hævet er det Danmarks Cykle Unions (DCU) plan at afvikle DM-løbet 23. august på Fyn. Det oplyser DCU-direktør Martin Elleberg Petersen til Ritzau. For at begrænse smitterisikoen har DCU indført forskellige retningslinjer, som ryttere og personer omkring løbet skal leve op til. Blandt andet skal rytterne kunne fremvise en negativ coronatest, som er højst fem dage gammel. Der er 110 tilmeldte ryttere. Forsamlingsgrænsen ligger på 100.

Fodbold. Hele 10.373 coronatest er der blevet foretaget i Superligaen og 1. division i de 11 uger, hvor sæsonen blev afsluttet i de to rækker. Blot 7 var positive. Det får Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen, til at erklære protokollerne for en succes. »De protokoller, spillere og klubber har skullet følge, har virket så godt, at vi har kunnet reagere hurtigt på de få positive prøver, der har været, og hver gang sørget for at bryde alle potentielle smittekæder tidligt«, siger han. Og som fan er det sikkert at tage til fodbold, siger Claus Thomsen. »Ingen fodboldkamp med tilskuere i Danmark har kunnet konstateres at være en smittesprederbegivenhed«.

Fodbold. Det kan gå hurtigt i fodbold. For tre et halvt år siden var den græske back Kostas Tsimikas som udviklingsspiler udlejet til Esbjerg i Superligaen. Her blev det til 13 kampe, inden den Olympoiakos-ejede spiller tog ophold i Holland hos Willem II. Nu er Kostas Tsimikas blevet 24 år og græsk landsholdsspiller – og næste stop i klubkarrieren synes at blive selveste Liverpool FC. Flere britiske og græske medier beretter, at klubberne er enige om en handel, og at det blot er op til Kostas Tsimikas at få afklaret sine personlige forhold med de engelske mestre.

Annonce

Fodbold. São Paulo FC’s spillere havde rejst 900 kilometer for at spille ude mod Goia i den brasilianske Serie A, men opgøret måtte ifølge Ritzau aflyses kort før start sent søndag aften på grund af coronavirus, da ti spillere fra Goia blev testet positive. »Jeg vil sige, at det er uacceptabelt, det der skete. Det er ansvarsløst, at vi skulle opleve det, vi blev udsat for«, skriver São Paulos 37-årige stjerneback Dani Alves på Instagram.

Fodbold. 33-årige Lasse Nielsen skifter fra Lyngby til sin tidligere klub Næstved i den næstbedste række.

Ishockey. Oliver Bjorkstrand og Columbus Blue Jackets er klar til slutspillet i NHL efter en klar sejr på 3-0 i femte og afgørende kvalifikationskamp. I første runde af slutspillet om Stanley Cup-trofæet skal Blue Jackets møde Tampa Bay Lightning. Der spilles bedst af syv kampe i slutspillet.

Golf. Den 23-årige amerikaner Collin Morikawa vandt en majorturnering i blot andet forsøg. En eagle på et af de sidste huller gjorde forskellen, da Morikawa sejrede i PGA Championship i San Francisco. Han sluttede 13 slag under par, hvilket er to slag bedre end Dustin Johnson fra USA.

Fodbold. Carlo Holse scorede to gange for Rosenborg, da storklubben sejrede 5-1 i den bedste norske række mod Sarpsborg 08.

Tennis. Franske Fiona Ferro slap bedst fra finaledysten i WTA-turneringen i Palermo, da hun slog esteren Anett Kontaveit 6-2, 7-5. 23-årige Ferro vandt dermed sin anden WTA-turnering i karrieren, og hun er nu nummer 44 på ranglisten.

Læs mere:

Læs mere

Læs mere