Selvfølgelig knæler de danske landsholdsspillere, lige inden kampen mod England i mændenes Nations League bliver fløjtet op i mennesketomme Parken på tirsdag.
Den symbolske protest mod racisme og diskrimination har bredt sig fra USA og var et fast ritual i slutfasen af Premier League og Superligaen, så det er naturligt og forventeligt, at de engelske spillere ønsker at holde fast i tilkendegivelsen, når de optræder på landsholdet.


























