Følg strømmen af nyheder fra sportens verden.

Brændt straffespark i overtiden koster Island point mod England

Raheem Sterling (i hvidt) blev matchvinder i Englands sejr over Island. Foto: John Sibley/Ritzau Scanpix
Raheem Sterling (i hvidt) blev matchvinder i Englands sejr over Island. Foto: John Sibley/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Fodbold. Efter 89 minutters kedsommelig fodbold var der masser af action med to straffespark til allersidst, da England i Reykjavik besejrede Island 1-0 i Nations League-gruppen, der også tæller Danmark og Belgien. Raheem Sterling scorede på Englands straffespark, der blev dømt for hands mod Sverrir Ingason. Island fik dog en tilsvarende chance i overtiden, da Joe Gomez klodset spændte ben for den tidligere Brøndyspiller Holmbert Fridjonsson. Birkir Bjarnason sparkede imidlertid langt over mål, og så tabte Island for første gang i seks landskampe.

Fodbold. Valencia-spilleren Daniel Wass får chancen fra start som højre back, når Kasper Hjulmand her klokken 20.45 for første gang står i spidsen for landsholdet. Alsidige Wass har for det meste spillet netop højre back i sin klub i sidste La Liga-sæson og kommer til på papiret at danne et offensivt backpar med Robert Skov, som starter på venstre back. Ellers ligner Kasper Hjulmands landshold det, som Åge Hareide stod i spidsen for. Danmark stiller op med følgende spillere i en 4-3-3-formation: Kasper Schmeichel, Daniel Wass, Simon Kjær, Andreas Christensen, Robert Skov, Thomas Delaney, Pierre Emile Højbjerg, Christian Eriksen, Yussuf Poulsen, Kasper Dolberg og Martin Braithwaite. Belgien stiller ikke med stjernerne Thibaut Courtois, Kevin De Bruyne eller Eden Hazard, men træner Roberto Martinez kan stadigvæk sende et stærkt mandskab på manden, der består af følgende spillere: Simon Mignolet, Timothy Castagne, Toby Alderweireld, Jason Denayer, Jan Vertonghen, Youri Tielemans, Axel Witsel, Yannick Carasco, Dries Mertens, Romelu Lukaku, Thorgan Hazard.

Danmarks bedste hold taber for første gang siden 2016

Fodbold. Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) vil ikke accepetere det afbud til mandagens Nations League-kamp mod Skotland, som det tjekkiske landshold meldte tidligere på dagen. »Landsholdet spiller ikke mod Skotland på mandag. Beslutningen er taget af vores repræsentanter på grund af den nuværende situation med covid-19«, oplyste det tjekkiske landshold på Twitter. Uefa meddeler imidlertid, at kampen vil blive gennemført som planlagt. Da Tjekkiet fredag aften vndt 3-1 over Slovakiet var det uden Tomas Soucek fra West Ham og Patrik Schick fra AS Roma, der var i isolation efter at have været i nærkontakt med et coronasmittet medlem af staben omkring holdet.

Golf. Alle seks danske deltagere klarede cuttet i European Tour-turneringen Andalucia Masters på Valderrama, men ingen af dem formåede for alvor at avancere i løbet af tredje runde. 45-årige Søren Kjeldsen er som nummer 8 bedste placerede dansker på den spanske bane, hvor han vandt i 2009 vandt den ene af sine fire sejre på European Tour. Amerikaneren John Catlin fører i 2 slag under par, hvilket er 2 bedste end tyskeren Martin Kaymer og 6 foran Søren Kjeldsen. De øvrige danskere: 32. Jeff Winther, 36. Thomas Bjørn og Joachim B. Hansen, 61. Rasmus Hæjgaard og Thorbjørn Olesen. En 8.-plads til Martin Ovesen er også bedste danske placering på Challenge Touren, hvor Northern Ireland Open er den første turnering i halvanden måned.

Motorsport. Mercedes-kørerne Lewis Hamilton og Valtteri Bottas var som så ofte før de hurtigste i kvalifikationen til formel 1-grandprixet på Monza i Italien, og dominansen blev understreget af en banerekord af den regerende britiske verdensmester. Carlos Sainz (McLaren) starter som nummer tre i søndagens løb, hvor Kevoin magnusen (Haas) vil holde som nummer 15 i startrækkefølgen. Efter at være kommet videre fra Q1 kørte Magnussen bilen af banen i Q2, hvor han sluttede sidst.

E-sport. Endnu en Counter-Strike-træner indrømmer, at han har snydt i computerspillet. Allan ’Rejin’ Petersen erkender i en udtalelse, at han snød i mindst fire kampe, da han var træner for CS: GO-holdet Tricked i 2017 og 2018. Det skriver TV2. Mere konkret har han udnyttet en systemfejl, der betød, at han kunne se kampene fra et valgfrit sted på banen. Dermed kunne han potentielt se modstandernes træk, hvilket giver en stor fordel i spillet. Allan ’Rejin’ Petersen er i dag træner for holdet Mousesports, og han er nu blevet suspenderet af sit hold. (Ritzau)

Skandale i e-sport: To danske trænere indrømmer snyd

Fodbold. England er uden Manchester United-spilleren Harry Maguire i Nations League-kampen mod Danmark i Parken på tirsdag, men 27-årige Maguire kan være tilbage på landsholdet i oktober, selv om han i august blev dømt for en række forhold under en ferietur på græske Mykonos. »Det har været en svær periode for ham, og jeg tror, at de seneste dage har været vigtige for ham. Han har kunnet slappe af og komme væk fra opmærksomheden. Jeg tror, han havde brug for at koble fra. Han får mulighed for at komme tilbage til sin klub, og vi ser helt sikkert frem til at have ham med igen i oktober, siger landstræner Gareth Southgade ifølge Reuters.

Touren lemper skrappe coronaregler efter protester

Fodbold. Everton har skrevet en 3-årig kontrakt med den 29-årige brasilianer Allan, der kommer fra Napoli, hvor han har spillet 212 kampe.

Basketball. Milwaukee Bucks er topseedet i NBA-slutspillet i Eastern Conference, men efter et nederlag på 115-110 er Bucks bagud 3-0 mod Miami Heat, der således er én sejr for at avancere til tredje runde. Bucks førte ellers med 12 point inden fjerde quarter, som Heat dog vandt 40-13. I Western Conference vandt Houston Rockets 112-97 i den første kamp mod Los Angeles.

Atletik. Både Mo Farah og Sifan Hassan satte timeverdensrekorder ved et Diamond League-stævne i Bruxelles. 37-årige Mo Farah løbet 21.330 meter, hvilket er 45 meter længere end den bestående rekord, som etiopieren Haile Gebreselassie satte for 13 år siden. I samme løb satte Abdi Ulad danske rekord, da han tilbagelagde 19.985 meter. Hollænderen Sifan Hassan løb 413 meter længere end kvindernes verdensrekord fra 2008, da hun nåede at tilbagelægge 18.930 meter.

Tennis. 102 minutter var Novak Djokovic om at spille sig videre 4. runde af det afbudsplagede US Open. Så havde verdensetteren besejret den 28.-seedede tysker, Jan-Lennard Struff, 6-2, 6-3 og 6-1. Djokovic’ næste modstander er spanieren Pablo Carreño Busta.


Allan Nielsen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her