En meget stor del af idéen med at følge et kronisk underpræsterende storhold er at opføre sig som en fodboldens Ikaros.

AGF-fan: Hvert år sætter jeg et regneark op med nærmeste vej til Champions League

Det første sæt medaljer til AGF siden 1997 blev fejret i midtbyen med romerlys og fællesbad i springvandet Agnethe og Havmanden. Foto: Ernst van Norde
Det første sæt medaljer til AGF siden 1997 blev fejret i midtbyen med romerlys og fællesbad i springvandet Agnethe og Havmanden. Foto: Ernst van Norde
Lyt til artiklen

For fire år siden kiggede min dengang 9-årige søn på mig og gav mig et godt råd, som min elskede fodboldklub, AGF, tilsyneladende nu har fulgt.

Scenen var udgangen fra C-tribunen i Parken. Datoen var 5. maj 2016, og sammen med min kammerat stod jeg og puttede vores flotte guldjakker ned i en plastikpose. De havde klædt os, men GF havde tabt hæderligt med 2-1 til FCK i årets pokalfinale, og nu stod vi igen ude i virkeligheden og skulle hjemad. Det havde været lige flot nok at føre sig frem i guldjakker hele dagen, kunne vi godt se nu.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her