Papa Massata Diack kan ifølge lækkede dokumenter fra myndigheden FinCEN i USA have spillet en afgørende rolle, da Tokyo på Den Internationale Olympiske Komités session i Buenos Aires for syv år siden vandt retten til at arrangere OL i 2020.
Papirerne viser, at Papa Massata Diack, der er søn af det nu vanærede tidligere IOC-medlem og præsident for Det Internationale Atletikforbund, Lamine Diack, har modtaget penge fra et konsulentbureau knyttet til Tokyos OL-bud.




























