En midtjysk andenplads i Superligaen og en pokalsemifinale oven på et efterår med Champions League gruppespil og et historisk tæt kampprogram er da objektivt en udmærket status på nuværende tidspunkt – sagt på godt jysk.
Jeg tror, at de fleste FC Midtjylland-fans på forhånd gerne havde solgt grundspillets afslutning med det scenarie. Alligevel sidder jeg med en vis bekymring forud for mesterskabsspil og 10 altafgørende kampe.


























