DBU har ikke ændret holdning til det måske største politiske spørgsmål i sportens verden i dag, nemlig spørgsmålet om, hvorvidt man skal boykotte VM i fodbold i Qatar i 2022. Meldingen er fortsat klar: Danmark deltager, hvis vi kvalificerer os.
Sådan lød det torsdag fra DBU-formand Jesper Møller på et pressemøde.