Danmark har stadig en chance for direkte avancement i den sidste kamp på mandag.

Sådan kommer Danmark videre, selv om vi tabte

Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Da Rusland besejrede Finland i går sparkede det for alvor døren på vid gab for de danske muligheder videre i den EM-turnering, der nu igen handler om det sportslige - på direkte opfordring fra Christian Eriksen.

1-0 til Rusland var endda det helt optimale resultat af onsdagens kamp, da Danmark nu selv med et nederlag i aftenens kamp mod Belgien vil have en god mulighed for endda at blive nummer to i gruppen.

Lad os lige opsummere stillingen i gruppe B:

Skulle Danmark vinde i aften, vil situationen altså være at alle fire hold står med 3 point efter to kampe.

Med en dansk 1-0-sejr vil stillingen være følgende:

Belgien 2 3-1 3
Finland 2 1-1 3
Danmark 2 1-1 3
Rusland 2 1-3 3

Med uafgjort, eksempelvis 1-1, vil Danmark stadig være sidst:

Belgien 2 4-1 4
Finland 2 1-1 3
Rusland 2 1-3 3
Danmark 2 1-2 1

Men med Rusland som modstander i den sidste kamp, kan Danmark passere russerne og tage andenpladsen, hvis Belgien som ventet besejrer Finland i den samtidige kamp.

Den mest finurlige situation opstår, hvis Belgien lever op til favoritværdigheden og besejrer Danmark i aften. I den situation vil det være særdeles gavnligt, at Danmark taber med mindre end tre mål, som Rusland gjorde mod Belgien.

En belgisk 2-0-sejr vil efterlade følgende stilling:

Belgien 2 5-0 6
Finland 2 1-1 3
Rusland 2 1-3 3
Danmark 2 0-3 0

Det kan se kulsort ud, men kan blive repareret i sidste runde, hvis Danmark vinder bare 1-0 over Rusland.

Det er nemlig de indbyrdes kampe, der er afgørende i tilfælde af pointlighed, og hvis Danmark, Finland og Rusland alle står med en indbyrdes 1-0-sejr, handler det om at have det bedste resultat mod Belgien - der allerallerhelst skulle vinde besejre Finland større end Danmark.

Med en dansk 2-1-sejr eller større vil Danmark blive nummer to i puljen - når vi forudsætter, at Belgien også besejrer Finland. Og selvfølgelig vil Romelu Lukaku og co. gerne give den cadeau til Christian Eriksen, og sejrens størrelse vil være ligegyldig.

Vi forudsætter følgende resultater af de tre resterende kampe:

  • Danmark-Belgien 0-2
  • Danmark-Rusland 2-1
  • Belgien-Finland 1-0

Så slutter Danmark som nævnt på andenpladsen:

Belgien 3 6-0 9
Danmark 3 2-4 3
Rusland 3 2-5 3
Finland 3 1-2 3

Her er det nemlig de indbyrdes kampe mellem de tre nederste, der er afgørende, og Danmark og Rusland er 2-2 bedre end Finlands 1-1. Derefter et opgøret mellem Rusland og Danmark afgørende - og det vandt jo Danmark.

Med andre ord: Intet er afgjort efter i aften.

Allan Nielsen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her