Rusland er stadig ikke velkommen i atletikken.
Det fastslog det internationale atletikforbund, World Athletics, i en pressemeddelelse onsdag. Det store sportsforbund har siden 2015 udelukket Rusland fra alle sine konkurrencer som en konsekvens af, at der blev afsløret statsstyret doping i Rusland på et niveau, der næsten kunne lyde som en actionfilm – og at russerne fortsatte med at bryde diverse aftaler i kampen for at rydde op efter det medicinske fusk.