Selvfølgelig. Et godt bud på det bedste slutspil i NFL-historien fik en passende afslutning. Med under et minut tilbage af Super Bowl 56 fik Los Angeles Rams’ Aaron Donald så meget fat i Cincinatti Bengals quarterback Joe Burrow, at det unge stortalent ikke kunne kaste bolden i hænderne på en holdkammerat.
Donald sprang euforisk op fra kunstgræsset og pegede på sin ene finger. Den finger, som han nu får en stor diamantring at sætte på som tegn på, at han og resten af Los Angeles Rams-spillerne er mestre efter en sejr på 23-20.


























