Havde DBU’s direktør bestyrelsens tilladelse, da han for seks år brugte 20.000 kroner på billetter? Eller traf han selv beslutningen om at skrive dem på driftskontoen? Uanset hvad svaret er, rejser det et alvorligt forklaringsproblem, skriver Søren-Mikael Hansen i denne sportskommentar.

DBU er trængt op i et hjørne i sagen om seks billetter til en Champions League-finale

Jesper Møller skylder fodboldforeningerne og resten af den danske offentlighed en fuldstændig forklaring på, hvordan de seks famøse billetter blev håndteret. Foto: Per Rasmussen
Jesper Møller skylder fodboldforeningerne og resten af den danske offentlighed en fuldstændig forklaring på, hvordan de seks famøse billetter blev håndteret. Foto: Per Rasmussen
Lyt til artiklen

I slipstrømmen af et uforglemmeligt landsholdsår med lykkeligt overstået dramatik, stor sportslig succes, enorm folkelig opbakning og et historisk stort overskud på 85,9 millioner kroner er det ganske enkelt ubegribeligt, at Dansk Boldspil-Union (DBU) sår tvivl om sin egen redelighed ved at mørklægge, hvad der egentlig skete med en bagatel som seks billetter til Champions League-finalen i 2016.

I ultrakorte træk er sagen den, at DBU’s formand, Jesper Møller, bad sin forgænger med sæde i Uefa’s eksekutivkomité, Allan Hansen, om hjælp til at købe seks af de særdeles eftertragtede billetter til verdens største klubkamp, der det år blev spillet i Milano med Atlético Madrid og Real Madrid som finalister.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her