Norge vandt 37 medaljer ved vinterlegene i Beijing - heraf var 16 guldmedaljer.

Norge vandt flest medaljer ved vinter-OL

For Norges Therese Johaug har vinter-OL været en lang triumf. Søndag sikrede hun sig sin tredje medalje af den ædleste slags, da hun vandt guld i 30 kilometer langrend.  
Den 33-årige Johaug har tidligere vundet guld i 10 kilometer langrend samt i skiatlonkonkurrencen over 15 kilometer. I alt vandt Norge 16 guldmedaljer i Beijing, flest af alle nationer. Foto: Kai Pfaffenbach/Ritzau Scanpix
For Norges Therese Johaug har vinter-OL været en lang triumf. Søndag sikrede hun sig sin tredje medalje af den ædleste slags, da hun vandt guld i 30 kilometer langrend. Den 33-årige Johaug har tidligere vundet guld i 10 kilometer langrend samt i skiatlonkonkurrencen over 15 kilometer. I alt vandt Norge 16 guldmedaljer i Beijing, flest af alle nationer. Foto: Kai Pfaffenbach/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Norge blev den nation, der vandt flest medaljer ved vinter-OL i Beijing. Det blev til 37 medaljer – 16 af guld. Begge dele var flest af alle. De 16 norske guldmedaljer er tilmed rekord historisk set. Ingen nation har vundet så mange guldmedaljer tidligere ved vinter-OL.

Danmark vandt ingen medaljer ved legene. I ishockey opnåede de danske herrer at nå frem til kvartfinalen, hvor det blev til nederlag til russerne. Få her et overblik over de 10 største medaljetagere ved OL, når guld vægtes højest.

  1. Norge: 16 guld, 8 sølv, 13 bronze. 37 medaljer.
  2. Tyskland: 12 guld, 10 sølv, 5 bronze. 27 medaljer.
  3. Kina: 9 guld, 4 sølv, 2 bronze. 15 medaljer.
  4. USA: 8 guld, 10 sølv, 7 bronze. 25 medaljer.
  5. Sverige: 8 guld, 5 sølv, 5 bronze. 18 medaljer.
  6. Holland: 8 guld, 5 sølv, 4 bronze. 17 medaljer.
  7. Østrig: 7 guld, 7 sølv, 4 bronze. 18 medaljer.
  8. Schweiz: 7 guld, 2 sølv, 5 bronze. 14 medaljer.
  9. Den Russiske Olympiske Komité: 6 guld, 12 sølv, 14 bronze, 32 medaljer.
  10. Frankrig: 5 guld, 7 sølv, 2 bronze, 14 medaljer.

Kilder: olympics.com

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her