Slutter i dag: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Fastholdelse af medlemmerne og mangfoldige tilbud til børn må være et lige så vigtigt udbytte af dansk fodbolds succes som et nyt nationalstadion og et nationalt træningscenter, skriver Søren-Mikael Hansen i denne kommentar.

DBU skal holdes op på begejstringens løfter til fællesskabet

A-landstræner Kasper Hjulmand og spillerne har godt fat i danskerne, men har DBU?  Foto: Jens Dresling
A-landstræner Kasper Hjulmand og spillerne har godt fat i danskerne, men har DBU? Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Dansk fodbold står med armene højt hævet over hovedet i jubel som efter en afgørende scoring i det sidste minut af en finale. Begge A-landshold har kvalificeret sig til årets slutrunder, regnskabet ser bedre ud end nogensinde, og medlemmerne strømmer tilbage i et historisk stort omfang, der angiveligt vil åbenbare sig, når idrætten under et offentliggør sine medlemstal i begyndelsen af april.

Derfor fik det karakter af noget, der mest af alt mindede om en partikongres i den gamle østblok med anerkendende nik, store smil og alle beslutninger – inklusive en resolution til støtte for Ukraine – vedtaget med taktfaste klapsalver, da Dansk Boldspil-Union (DBU) søndag gjorde status over det dramatiske og euforiske 2021 med et repræsentantskabsmøde uden en eneste mislyd på Jysk Musikteater i Silkeborg.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her