Atleter fra Rusland og Belarus skal atter kunne deltage i internationale idrætsbegivenheder, lyder en ny anbefaling fra Det Internationale Komité (IOC). Men om det også gælder næste års olympiske lege i Paris og vinter-OL i 2026 er endnu ikke afgjort, siger IOC-præsident Thomas Bach på et pressemøde i Maison Olympique i Lausanne.
Det er godt et år siden, at IOC anbefalede udelukkelse af alle atleter fra Rusland og Belarus oven på invasionen af Ukraine, men, kunne Bach fortælle, efter fire måneders sonderinger og samtaler med alle partnere i den olympiske bevægelse, herunder idrætsforbund og atleter, er det nu på tide at ophæve karantænen.
Anbefalingen lyder derfor nu, at sportsfolk fra Rusland og Belarus kan stille op som individuelle neutrale atleter, men dette gælder ikke hold. Atleter, der støtter krigen i Ukraine, kan ikke stille op, og det samme gælder personer, der er ansat af militæret i Rusland og Belarus. Det er op til de forskellige idrætsforbund, om de vil følge anbefalingen fra IOC.
Siden Thomas Bach i januar fortalte, at IOC ville undersøge, om der fandtes en vej tilbage i det internationale idrætssamkvem for Rusland og Belarus, har debatten raset om det betimelige i at tillade de to lande at stille op ved næste års olympiske lege.
Argumentet fra Bach har været, at IOC er på en fredsmission, og så har han med henvisning til FN sagt, at ingen atleter skal udelukkes fra OL på grund af deres pas – forstået på den måde, at det ville være diskriminerende at udelukke russiske og belarusiske atleter blot på grund af deres oprindelse.
Det var et brev i september sidste år fra to uafhængige FN-eksperter adresseret til IOC-præsidenten, der øjensynlig fik Thomas Bach til at ændre holdning og i januar foreslå en genovervejelse af Ruslands og Belarus’ udelukkelse.
I brevet udfordrede Alexandra Xanthaki, uafhængig ekspert i kulturelle rettigheder, og den tidligere ekspert på området racediskrimination, fremmedhad og relateret intolerance E. Tendayi Achiume IOC’s holdning til den indflydelse, krigen har på international sport ud fra et menneskerettighedsperspektiv.
Den opfattelse er en lang række ministre, regeringer og andre officielle personer gået i rette med. For eksempel udsendte udenrigsministrene fra Polen, Storbritannien, Litauen, Letland og Estland forleden en fælles udtalelse, hvori de blandt andet skriver, at den eneste vej tilbage for Rusland og Belarus var at standse krigen.
Og de udtrykte bekymring for udelukkelsen af atleterne udelukkende baseret på deres nationalitet.
»Vi vil gerne understrege, at det ikke er atleternes nationalitet, der bestemmer deres rolle, men det faktum, at de er støttet af deres regeringer eller virksomheder, der bakker op om Kreml-regimet, som fortsætter sin angrebskrig mod Ukraine, eller endda er tilknyttet det russiske militær direkte«, står der blandt andet i udenrigsministrenes udtalelse.
Også inden for idrættens verden har Thomas Bachs ændrede holdning visse steder vakt bestyrtelse – mest iøjnefaldende hos præsidenten for Det Internationale Atletikforbund, briten Sebastian Coe.
»De dødsfald og ødelæggelser, vi har set i Ukraine i løbet af det seneste år, inklusive omkring 185 atleters død, har kun forstærket min beslutning i denne sag. Integriteten af vores store internationale konkurrencer er allerede blevet væsentligt ødelagt af de russiske og belarusiske regeringers handlinger. Russiske og belarusiske atleter, hvoraf mange har militær tilknytning, bør ikke være begunstiget af disse handlinger«, sagde Sebastian Coe, da Rusland for nylig blev benådet efter at have været udelukket på grund af en stor dopingskandale.
Det anslås, at 61 af de 71 russiske medaljetagere ved de olympiske lege i Tokyo for knap to år siden havde tilknytning til det russiske militær.
fortsæt med at læse
