Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Danskerens kontrakt udløber efter sæsonen, og den bliver ikke forlænget. Det er uvist, hvor Harder skal hen.

Tre år efter den største handel inden for kvindefodbold stopper Pernille Harder i Chelsea

Pernille Harder under gårsdagens kamp mod West Ham, hvor hun scorede Chelseas andet mål i 4-0 sejren.  Foto: Matthew Childs/Ritzau Scanpix
Pernille Harder under gårsdagens kamp mod West Ham, hvor hun scorede Chelseas andet mål i 4-0 sejren. Foto: Matthew Childs/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Fodboldstjernen Pernille Harder stopper i den engelske topklub Chelsea efter den igangværende sæson.

Det oplyser London-klubben torsdag på sin hjemmeside.

Danskeren kom til Chelsea for tre år siden fra tyske Wolfsburg. Det var en handel, der på det tidspunkt blev benævnt som den største indenfor kvindefodbolden.

Den danske angriber har været blandt profilerne på Chelsea-holdet.

Så sent som onsdag scorede Harder et af målene, da Chelsea slog West Ham 4-0 og strøg til tops i den bedste engelske række.

Det er uvist, hvor den danske landsholdsspiller fortsætter karrieren.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her