Ved de seneste fire EM-slutrunder har Spanien været i finalen, men det bliver der ikke noget af ved den aktuelle turnering i Tyskland. De spanske caballeros sagde nemlig adios til europamesterskabet efter tre kampe i Mannheim, og holdet led dermed samme skæbne som Danmark i 2020. Her blev den indledende runde ligeledes endestation for de dengang nykårede verdensmestre.
Spanien har vist sig som EM-specialister med 10 pladser i semifinalen ud af 15 mulige, og derfor var holdets exit også et mindre chok i en turnering, hvor flere af forhåndsfavoritterne har kæmpet med at finde formen.




























