Adskillige af verdens bedste skiløbere i den alpine World Cup er sat ud af spillet i øjeblikket. Flere opsigtsvækkende styrt i løbet af en sæson, der har været præget af aflysninger på grund af manglende sne eller voldsomt vejr, har givet stof til eftertanke hos både ledere og atleter.
Formanden i Danmarks Skiforbund, Anna Harboe Falkenberg, mener, at der er en sammenhæng mellem klimaforandringerne og de mange styrt. Når løb aflyses, genplaceres de senere på sæsonen for at sikre et minimumsantal af konkurrencer.


























