Der er mindre end tre måneder til EM-slutrunden i Tyskland. 21 hold har kvalificeret sig, og i de kommende dage bliver der sat navn på de tre sidste deltagere, der ved lodtrækningen i december blev placeret i slutrundens gruppe D, E og F.
Et af de 12 lande i playoff-kampene er Israel. Den omdiskuterede stat, der siden 7. oktober har været i krig med Hamas i Gaza, har aldrig tidligere deltaget i et EM. Næstsidste forhindring på vejen til EM er semifinalen mod Island.


























