Optakten til søndagens Paris-Roubaix er præget af en hidsig debat om en ny chikane før den berygtede Arenberg-skov, der efter planen skal forhindre styrt i høj fat på våde brosten.
Cykelsportens varmeste navn håner nyt tiltag, der skal begrænse mængden af blod og brækkede knogler
Styrt er en ofte afgørende del af Paris-Roubaix. Både i Arenberg-skoven og på en af de øvrige pavéer i løbet. Sidste år var den tyske veteran John Degenkolbs styrt på Carrefour de l'Arbre godt 15 kilometer fra mål optakten til Mathieu van der Poels soloridt og første sejr i det sagnomspundne nordfranske løb. Foto: Bernard Papon/Ritzau Scanpix
Siden den franske cykelrytter Jean Stablinski for 56 år siden fik lokket arrangørerne af forårsklassikeren Paris-Roubaix til at inddrage vejen gennem Arenberg-skoven, har det 2.400 meter lange brostensstykke kostet hundredvis af styrt, slag, fortvivlelse og brækkede knogler.
Alene sidste år blev løbet martret af ryttere, der tabte kampen til det glatte, hullede og stygge underlag. Som vinderen af 2022-versionen, Dylan van Baarle, der brækkede skulderen, eller den danske profil Kasper Asgreen, der slap med blødende flænger. For at nævne et par stykker.
142 kr. for resten af året
Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.
