Jonas Vingegaards styrt under Baskerlandet Rundt viser endnu en gang, hvor skrøbelige aktørerne i det professionelle felt er, og hvor stort behovet er for mere sikkerhed, skriver sportsredaktør Christian Heide-Jørgensen i denne analyse.

Vingegaards skæbne er en påmindelse om, hvad cykelsporten også er

Jonas Vingegaard styrtede i 2017 på norsk asfalt og brækkede låbenet. Nu er den dobbelte Tour-vinder igen kommet galt af sted under et styrt i Baskerlandet Rundt. Foto: Miguel Riopa/Ritzau Scanpix
Jonas Vingegaard styrtede i 2017 på norsk asfalt og brækkede låbenet. Nu er den dobbelte Tour-vinder igen kommet galt af sted under et styrt i Baskerlandet Rundt. Foto: Miguel Riopa/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Da Jonas Vingegaard bragede ind i en betongrøft på landevej A-3941 i det bakkede baskiske landskab, var første mand ved den danske cykelstjerne holdkammeraten Milan Vader. Den 28-årige hollænder gik eller trippede forskrækket rundt om sin kaptajn uden at lægge en hånd på ham. Den del af opgaven overlod han til den læge, der ankom sekunderne efter.

Man forstår ham godt. Landevejen i det centrale baskerland ligger kun et halvt hundrede kilometer fra det sted, hvor Vader selv for to år siden nær var kommet af dage efter et møde med et autoværn. Tolv dage i koma, en punkteret lunge, en bristet halspulsåre, adskillige frakturer på rygsøjlen, otte brækkede ribben, en brækket skulder og et brækket kraveben. For ikke at tale om både kindben og øjenhule, der var flækket.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her