Lørdag aften vil der være atletikfans på London Stadium, der får fugtige øjne. Både Usain Bolt og Mo Farah løber deres sidste discipliner ved et VM, og det lover en oplevelse med drama og store følelser.
Det er et par sværvægtere i atletikken gennem det seneste årti, der tager afsked – Farah fortsætter dog næste sæson med maratonløb – og når man ser på briternes magre medaljehøst denne gang, så bliver Farah og hans stribe af dobbeltgevinster stærkt savnet på disse breddegrader.




























