Lørdag og søndag kan atletikfans i Doha og ved alverdens tv-skærme opleve, at mænd og kvinder løber efter hinanden i en jagt på medaljer – i samme konkurrence. Og det kan blive en ganske underholdende affære.
Det er yderst sjældent, at VM i atletik tilføjer nye discipliner til det i forvejen pressede program med 24 discipliner hos både mænd og kvinder, men det er tilfældet denne gang.