0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Anders Antonsen slår verdensetter i finaledrama

Anders Antonsen vandt karrierens største turnering, da han slog Kento Momota i finalen i Indonesia Masters.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Adek Berry/Ritzau Scanpix
Foto: Adek Berry/Ritzau Scanpix

Anders Antonsen tog søndag en kæmpe skalp, da han vandt over verdensranglistens nummer 1, Kento Momota i Indonesia Masters.

Badminton
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Badminton
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Badmintonspilleren Anders Antonsen kan kalde sig vinder af World Tour-turneringen Indonesia Masters.

I finalen i Jakarta vandt danskeren over verdensranglistens nummer et, japaneren Kento Momota, med 21-16, 14-21, 21-16 i en medrivende og intens dyst.

Indonesia Masters rangerer som en Super 500-turnering på World Touren. Anders Antonsen havde ikke tidligere deltaget i en så stor international finale, men han viste ingen tegn på nerver.

Kento Momota har været en ond ånd for de danske spillere i denne uges turnering. Men Antonsen led ikke samme skæbne, som Jan Ø. Jørgensen, Hans-Kristian Vittinghus og Viktor Axelsen led tidligere i turneringen i møderne med verdensetteren.

Den 21-årige dansker virkede alt andet end nervøs, og i kampens indledning pressede han Momota til at lave flere fejl. Antonsen slog et lille hul ved en 7-4-føring, men var hentet igen ved 8-8.

I den sidste halvdel af sættet overtog Antonsen igen styringen på scoretavlen, og denne gang lod han ikke Momota komme tilbage. På sætbolden viste Antonsen stærkt spil ved nettet.

Som følge af konflikten mellem de danske elitespillere og Badminton Danmark var Anders Antonsen uden træner eller andre rådgivere til finalen, da alle de andre danskere spillere var rejst videre fra Jakarta.

Momta fandt storspillet frem

I første sæt klarede aarhusianeren sig fint uden hjælp, men i andet sæt kunne han formentlig godt have brugt et par gode råd eller lidt opbakning, da Momota først fandt storspillet frem.

Japaneren bragte sig hurtigt på 7-0, og så var sættet nærmest afgjort, inden det var kommet i gang. Antonsen fik i flere omgange barberet forspringet ned til tre point, men Momota var hele tiden i kontrol og fremtvang et tredje sæt.

Danskeren kom bedre ud til tredje sæt, og kampen virkede atter jævnbyrdig. Midtvejs var det med en dansk overhånd, da Antonsen efter et par gode dueller skabte et forspring på 11-8 inden sidebyttet.

Forspringet voksede yderligere og rundede fem point ved 15-10. Antonsen fortsatte med at vise storspil, og heller ikke ved nettet, hvor japaneren sædvanligvis har sine styrker, lod danskeren sig kyse.

Antonsen sikrede sig seks matchbolde, og selv om han missede de første to, hentede han titlen. I sin jubel løb han ud til publikum og fejrede triumfen.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter