Efter en uge med tre etapesejre, en lyserød førertrøje og status som det altoverskyggende samtaleemne måtte Mads Pedersen som forventet overlade spotlyset til andre på Giroens første bjergetape.
Danskeren viste format ved iført førertrøjen at være med til at trække feltet og mindske forspringet til udbruddet, så favoritterne kunne køre om etapesejren. Dermed betalte Mads Pedersen tilbage til holdkammerat Giulio Ciccone, der under stor opstandelse i italiensk presse førte for Mads Pedersen i løbets første uge i stedet for udelukkende at tænke på eget klassement.
Mads Pedersen slap feltet med 11,5 kilometer til mål. Danskeren fik på det tidspunkt et anerkendende klap på ryggen af Luke Plapp fra Team JaycoAlUla. I finalen slog Juan Ayuso et hul til de andre favoritter og vandt etapen, imens Primoz Roglic overtog den lyserøde førertrøje.
Tre store sejre
Det markerede dermed også overgangen fra løbets første fase til den anden. Men hvilken første uge det blev for Mads Pedersen. Det bedste bevis på danskerens styrke kom onsdag. Mads Pedersen var tæt på at koge over på den sidste bakke før mål, men han kæmpede sig alligevel tilbage til fronten, mens eksempelvis Wout van Aert var blevet sat.
Da spurten skulle startes havde manden i den lyserøde førertrøje tydeligvis ikke den normale acceleration i benene efter sin store kraftanstrengelse. Alligevel krydsede han stregen først og blev den blot femte rytter efter årtusindeskiftet til at vinde tre ud af de fem første etaper i en Grand Tour. Storheden i egne præstationer virkede også til at ramme den rappeste rytter i replikken. Modsat normalen var der efter den tredje etapesejr ikke en hurtig bemærkning blandt svarene på pressemødet. Flere gange vendte Mads Pedersen tilbage til samme sætning:
»Det her er sindssygt og mere, end vi turde håbe på«.
For Mads Pedersen har slået et stort brød op dette forår. Han kørte Paris-Nice og Milano-Sanremo efterfulgt af brostensklassikerne E3 Saxo Classic, Gent-Wevelgem, Dwars door Vlaanderen, Flandern Rundt og Paris-Roubaix, inden han holdt en lille uges pause uden at være på cyklen, hvorefter han klargjorde sig til de tre ugers Giro d’Italia.
I den periode har Mads Pedersen fremstået bedre end nogensinde før. Det er skrevet om en mand, der inden denne sæson allerede har prøvet at være verdensmester, vinde en etape i alle tre Grand Tours og pointtrøjen i Vuelta a España. Udviklingen understreges måske i virkeligheden allerbedst ved Mads Pedersens høje bundniveau. Mellem etapesejren og den samlede sejr i pointkonkurrencen i Paris-Nice og torsdagens styrt på Giro-etapen med mål i Napoli havde Mads Pedersen en stime på 11 løbsdage i træk, hvor han ikke blev dårligere end nummer syv.
Han har fremstået endnu mere dedikeret på vilde, ja nærmest vanvittige træningspas, i jagten på den monumentsejr, som han fortsat mangler. Det har været med til, at han har udfoldet sit fulde potentiale. Det gælder også angående hans popularitet blandt danskerne. Kombinationen af Mads Pedersens ligefremhed og succes har altid været populær. Men antallet af skrevne artikler, tv-indslag, reaktioner på sociale medier indikerer med al tydelighed, at Mads Pedersen aldrig har været så populær som nu at skrive om eller følge blandt danskerne.
Mads Pedersen vil i løbets anden uge ikke være i spil til at vinde en etapesejr stort set hver eneste dag som i den første uge. Dertil bliver terrænet for udfordrende. Der er dog en svær mulighed på 9. etape, hvis han kommer i et udbrud, når rytterne skal køre en grusetape med mål i Siena. Og ellers ligger 13. etape meget godt til danskeren.
I stedet for at forsvare den lyserøde førertrøje vil Mads Pedersens fokus være rettet mod at udbygge sin i forvejen komfortable føring i pointkonkurrencen. Den trøje har ingen dansker vundet i Giro d’Italia.
fortsæt med at læse
