Wout van Aert måtte i årevis affinde sig med at have vundet langt flere hjerter end monumenter. I Paris-Roubaix brød han Tadej Pogacar og Mathieu van der Poels monopol og tog karrierens største sejr.
Paris-Roubaix var løbet, som Jørgen Leth elskede højere end noget andet.
Derfor ønskede han inderligt at indfange 1976-udgaven, selv om den daværende løbsdirektør frarådede det. Han mente, at det var for farligt, og at der var for mange ubekendte faktorer, som kunne ramme den danske instruktør og kameraholdet.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
