Cykelholdet Team CSC er træt af de evige mistanker om doping, og derfor tager holdet nu endnu et skridt i retning af et helt og aldeles åbent antidopingprogram.
Ifølge TV2/Sporten vil holdet inden sommerens Tour de France begynde at offentliggøre resultaterne af alle de test, dopingforsker Rasmus Damsgaard foretager. Et forsøg på at komme alle mistanker om brug af doping til livs.




























