Efter et par sæsoners forgæves jagt på at få indfriet sine ambitioner har et af dansk cykelsports største talenter det seneste tiår, Mads Christensen, i hvert fald midlertidigt lagt konkurrenceaktiviteterne på hylden.
Mads Christensen var op gennem ungdomsrækkerne en af de dominerende ryttere herhjemme, og han satte i 2004 kronen på værket, da han erobrede bronze ved U 23 verdensmesterskaberne i Verona.
Efterfølgende blev han kåret til Årets Cykelrytter i Danmark 2004 og tilsyneladende tegnede der sig en særdeles lovende fremtid for ham i den krævende idræt, men udviklingen fortsatte ikke som håbet. Gennemførte Giroen i debutsæsonen
I kølvandet på VM-succesen foregik der intense overvejelser om, hvilket af talrige professionelle tilbud, Mads Christensen skulle sige ja til. I modsætning til Team GLS-holdkammeraten Matti Breschel takkede han nej til Team CSC og valgte i stedet det belgiske storhold Quick Step.
Allerede i sin debutsæson blev han udtaget til Giro d’Italia og gennemførte som nr. 142 efter at have ydet et fortræffeligt stykke arbejde for holdkaptajnen Paolo Bettini.
Det var imidlertid tydeligt, at han havde svært ved at finde sig til rette i de ny omgivelser, og det betød, at han allerede i efteråret 2005 blev løst fra kontrakten for i stedet at kunne udfolde sig under knap så krævende forhold på Team Barloworld, hvor landsmanden Christian Andersen var sportsdirektør. For store krav til sig selv
Heller ikke det skifte bragte imidlertid Mads Christensen succes, og han fulgte derefter op til indeværende sæson sammen med Christian Andersen til Team Designa Køkken i håbet om at fremtrylle en afgørende vending i cykeltilværelsen.
»Problemet er nok, at Mads har stillet alt for store krav til sig selv, og det har helt klart påvirket ham, at resultaterne ikke har levet op til hans egne forventninger«, siger Christian Andersen.
Og det bekræftes af 23-årige Mads Christensen.
»Jeg har nok i den retning været min egen værste fjende. Det kunne simpelthen ikke blive godt nok, og derfor har det været svært for mig. Christian Andersen har hele tiden indprentet mig, at jeg skal være glad for det, jeg gør her i livet. Ellers nytter det ikke noget. Det har jeg nu taget konsekvensen af og har lagt al konkurrencecykling på hylden«, siger Mads Christensen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump indkalder pressen for at tale om noget helt andet
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Cafeejeren om sin yndlingsbog: »Jeg læser den hver sommerferie«
-
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
-
Donald Trump tager hatten af for flertallet – og forbereder sig på at bruge sit stærkeste våben
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sara Al Dafaee
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen