Mens topnavnene sparede kræfter til morgendagens meget vigtige, 15 km lange enkeltstart, brillerede nogle af cykelsportens unge løver på den 158 km lange 3. etape i Vuelta a Burgos fra Burgos til Aranda de Duero. Maksimal succes noteredes for 22-årige Aurélien Passeron, der er en af de meget få franske cykelryttere i italiensk tjeneste. Han var hurtigst i spurten, da et syv mands udbrud holdt hjem med 54 sekunders forspring til hovedfeltet, hvor det i øvrigt var den veltablerede landsmand Jimmy Casper (Unibet.com), der susede først over stregen. Passeron, der er i gang med sin første sæson som professionel hos Acqua & Sapone, henviste i finalen litaueren Aivaras Baranauskas (Agritubel), som kører på andet år, og belgieren Tom Stubbe (Chocolade Jacques) – tredje sæson – til de følgende pladser, og det kan undre, at han ikke har været interessant for et af de franske mandskaber. U 23-mester for to år siden For to år siden blev han U 23 mester, men i stedet for at følge den gængse vej, valgte han at sige ja til et tilbud om at køre for Acqua & Sapones talenthold sidste sæson. Her noteredes han for tre sejre i store italienske U 23-arrangementer og en etapegevinst i Giro della Toscana, og det var mere end rigeligt til at avancere til det ”rigtige” Acqua & Sapone mandskab, der i Vuelta a Burgos stiller med den tidligere Giro d’Italia vinder Stefano Garzelli som kaptajn. Denne udspillede imidlertid sin rolle sammenlagt på onsdagens kongeetape, så i dag var der frit spil for Passeron, og den mulighed udnyttede han perfekt i et udbrud, der strakte sig stort set over hele etapen. Bjergkongen stadig i front I klassementet har franskmanden dog intet at skulle have sagt. Her fører fortsat den colombianske bjergkonge fra Tour de France, Mauricio Soler (Barloworld) 17 sek. foran spanierne José Angel Gomez (Saunier Duval) og Carlos Castano (Karpin-Galicia). Gomez ligner et varmt bud på ny indehaver af førertrøjen i morgen, men også det spanske idol Alejandro Valverde (Caisse d’Epargne) lurer på femtepladsen 42 sek. efter Soler.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Hvem skriver robotten til, spørger man sig selv undervejs. Det er et godt greb
Kronik af Martin Lidegaard
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø