Med sæsonens sjette sæsongevinst satte Jens Voigt på dagens 33,1 km lange enkeltstart i Fürth en tyk streg under sin aktuelle superform. Dermed er det kun fuldstændig uforudsete hændelser, der på den 143 km lange finaleetape i morgen fra Einbeck til Hannover kan hindre Team CSC’s tyske trumf i at vinde hjemlandets største cykelbegivenhed for andet år i træk. Efter kampen mod klokken er Jens Voigt nu 1.57 min. foran amerikaneren Levi Leipheimer (Discovery Channel) – vinder i 2005 og nr. 2 efter Voigt sidste år – mens spanieren David Lopez (Caisse d’Epargne) på tredjepladsen har et minus på 2.10 min. Chris Anker Sørensen nr. 6 Særdeles opmuntrende perspektiver er der ligeledes for løbets store danske overraskelse, Jens Voigts nyprofessionelle danske holdkammerat Chris Anker Sørensen. Helt som forudset var den 22-årige jyde ikke i stand til at forsvare sin samlede fjerdeplads på enkeltstarten, men han begrænsede nederlaget i en disciplin, som bestemt ikke er hans speciale, i en grad, så alt nu tyder på, at han slutter Deutschland Tour som nr. 6. Den position indtager han i hvert fald efter i dag, og dermed er der udsigt til, at han bliver den blot tredje dansker i ProTourens historie, som slutter i top 10 i et af den gennemgående series etapeløb. De to foregående er Michael Rasmussen og Michael Blaudzun – henholdsvis nr. 7 i Tour de France 2005 og nr. 5 i Eneco Tour samme år. Besejrede igen specialisten Voigt gik ud til temporæset med et forspring på 33 sek. til David Lopez, men denne havde på forhånd opgivet at true tyskeren, vel vidende at denne etape bestemt ikke var hans livret. Og i den sidste ende erklærede Lopez sig mere end tilfreds med, at han nu kan se frem til en podieplads. Voigt sluttede 15 sek. foran den ungarske tempospecialist Laszlo Bodrogi (Crédit Agricole), der havde ført kappestriden i cirka halvanden time og i øvrigt også sidste år var den nærmeste til at true Jens Voigt. Dengang sejrede tyskeren dog endnu mere overbevisende – med 1.03 min. Den samme trøje hele vejen »Da jeg fik melding om, at Bodrogi havde bedste tid, så jeg for mig, at det kunne gå ligesom sidste år«, sagde Jens Voigt med et smil og antydede dermed en form for skæbnetro, der også har givet sig udslag i, at han undervejs i løbet har båret lige netop den førertrøje, han erobrede allerede efter 2. etapes holdkørsel. Han er blevet iklædt adskillige andre af slagsen, men det skulle lige netop være den første – ganske vist dag for dag i nyvasket tilstand – som han ville bære undervejs på etaperne. Jens Voigt har i øvrigt tilkendegivet, at han er klar til at starte for Tyskland ved VM, selv om han traditionelt på dette tidspunkt af sæsonen toner meget kraftigt ned. Hård kritik på tv Han stiller søndag op i Vattenfall Cyclassics, er derefter med i Polen Rundt fra 9. september, og det skulle have været hans sidste sæsonoptræden. Men cykelsporten i Tyskland er hårdt trængt – dokumenteret ikke mindst gennem tv-transmissionerne på den statslige kanal ARD, der tidligere var sponsor for T-Mobile, men nu tilsyneladende er i fuld gang med en bodsøvelse. I hvert fald har kommentarerne fra Deutschland Tour været præget af generel mistænkeliggørelse overfor aktørernes udfoldelser. Og det har i høj grad også ramt Jens Voigt. Om det har været udslagsgivende for hans beslutning om mod forventning at stille op i Stuttgart skal være usagt. Men en sådan trodsreaktion kan sagtens forestilles i Jens Voigts tilfælde.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Nationen betaler nu prisen for Løkkes egoisme
-
Trump glemte at fortælle, at Saudi-Arabien satte en kæp i hjulet
-
Man skal være fatsvag for ikke at gennemskue Løkkes forsøg på at undersøge, om en midterregering kan blive en realitet igen
-
Planlægningen er i gang: Sådan vil Kreml beskrive »sejren« over Ukraine
-
Han har det hele: Smuk kæreste, karriere, herskabslejlighed. Men han er også en lille smule psykopat
-
Oui, hvor er det herligt med et sommerhit på et andet sprog end engelsk
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Man skal være fatsvag for ikke at gennemskue Løkkes forsøg på at undersøge, om en midterregering kan blive en realitet igen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























