Dansk idræt blev i dag et olympisk medaljehåb rigere. Det er en kendsgerning, efter at den 18-årige VM-sølvvinder i pointløb og tidligere juniorverdensmester i både bane- og landevejscykling Mie Bekker Lacota meddeler, at hun genoptager aktiviteterne for fuld kraft med OL i Beijing som det store mål. I midten af maj forbløffede den supertalentfulde teenager omgivelserne med sin beslutning om at sætte karrieren på standby. Slog bremserne i Blot halvanden måned tidligere havde hun erobret sølv i pointløbet ved sin første senioroptræden i verdenseliten ved VM i på Mallorca og havde netop taget fat på et job som professionel på det hollandske Team Flexpoint sammen med veninden og konkurrenten Trine Schmidt. Alt pegede frem mod en overvældende succesrig karriere, da Mie Bekker Lacota i bogstaveligste forstand slog bremserne i. På det tidspunkt anede ingen, om hun overhovedet ville vende tilbage til cykelsporten, men den lange tænkepause er nu afsluttet med en klar tilkendegivelse af, at hun er rede til at fortsætte, hvor hun slap. OL det store mål »Jeg havde brug for denne periode, hvor jeg koblede fuldstændig fra«, forklarer Mie Bekker Lacota. »Jeg har kunnet koncentrere mig om at være sammen med familien, har levet et helt almindeligt liv og fået job i Post Danmark, og det har jeg haft det helt fint med. Jeg har simpelthen haft det rigtigt dejligt. Men jeg har også kunnet mærke, hvordan lysten til at dyrke idræt på topplan ganske langsomt er vendt tilbage«. »Nøjagtigt hvornår jeg stiller op i min første konkurrence igen, ved jeg endnu ikke. Jeg har genoptaget træningen, og jeg synes faktisk ikke, jeg har sat så meget af formen over styr. Men der bliver under ingen omstændigheder tale om deltagelse ved VM i Stuttgart i slutningen af september. Nu skal det hele udvikle sig ganske langsomt, men det er da helt klart, at OL er mit store mål«. »Jeg har også været i forbindelse med Team Flexpoint og mødt megen forståelse dér. Det betyder også, at jeg træder ind på holdet igen i næste sæson, og jeg er rigtigt glad for, at det kan lade sig gøre«. Glæde i Danmarks Cykle Union I Danmarks Cykle Union er der naturligt nok begejstring over Mie Bekker Lacotas beslutning. »Vi har ikke på noget tidspunkt lagt pres på Mie, fordi vi har ment, det er vigtigt, hun selv skulle komme til en afklaring om, hvad hun egentlig vil, og det er så nu sket på en måde, så vi er ovenud tilfredse«, fortæller DCU’s direktør Jesper Worre. »Nu skal hun stille og roligt i gang igen, og det er slet intet hastværk. Jeg er ret sikker på, at pausen ikke påvirker hendes udvikling ret meget. Der er revet en landevejssæson ud af kalenderen, men heller ikke mere, og hun er så ung, at det ikke på længere sigt kommer til at spille nogen rolle«. »Det er langt væsentligere, at hun har fundet ud af, hvad hun vil, og efter de samtaler, vi på det seneste har haft med hende, er jeg ikke i tvivl om, at hun er helt på det rene med sin målsætning«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater er i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
To radikale ministre går på orlov fra Folketinget
-
Er det en joke?
-
Professor: Det ligner forberedelse til dommedag
-
Ekspert: »Noget af det værste, man kan gøre for sin hjerne, er at tage den samme vej hver dag«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Essay
En hel generation blev frarøvet sine ritualer og endte med at føle sig hjemme i det fremmede. Ny film er det ultimative udtryk for deres mentale tilstand
Hun har fem altaner, men kan ikke bruge nogen af dem på grund af varmen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Reportage
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























