Verdens mest vindende landevejsrytter blandt de i øjeblikket aktive, 37-årige Erik Zabel, får en chance for at brillere også ved VM i Stuttgart, selv om organisationskomiteen har erklæret ham for uønsket. På et fire timer langt bestyrelsesmøde i det tyske cykelforbund besluttedes det med stemmerne 6-2, at veteranen skal have lov til at starte, selv om han for godt tre måneder siden erkendte, at han i 1996 i en meget kort periode havde forsøgt sig med EPO. Denne tilståelse fik chefen for organisationskomitéen, Stuttgarts sportsborgmester Susanne Eisenmann, til at udtale, at det ikke ville være foreneligt med de etiske retningslinier for verdensmesterskaberne, at Zabel eller andre dopingbelastede ryttere stiller til start i slutningen af september. Tre gange på sejrsskamlen »VM skal stå for en ny start for cykelsporten, og i den forbindelse har vi ikke brug for gamle syndere«, fastslog Susanne Eisenmann. Erik Zabel, der oprindelig var udnævnt til ambassadør for VM, blev straks efter sin bekendelse frataget dette æreshverv. Og Susanne Eisenmann lægger ikke skjul på, at hun er alt andet end tilfreds med forbundets afgørelse om nu at lukke ham ind i varmen. Zabel har tre gange i karrieren stået på sejrsskamlen ved VM – i 2004 og 2006 som sølvvinder og i 2002 på bronzepladsen. Klöden også i bruttotrup Foreløbig er han dog blot med i en 21 mands bruttotrup – Tyskland må stille med ni ryttere – hvor blandt andre også Astanas Andreas Klöden befinder sig. Klöden har kun kørt et enkelt kriterium, siden hans hold forlod Tour de France 24. juli, da det blev bekendtgjort, at Alexandre Vinokourov var fældet ved en dopingprøve. Klödens kandidatur gav ikke anledning til diskussion, men hvis han ikke snart får gang i konkurrenceaktiviteterne igen, kan det meget vel tænkes, at han sies fra af rent sportslige grunde. Det tredje store navn i den tyske bruttotrup er Team CSC’s Jens Voigt. Spansk bestyrtelse Susanne Eisenmann var ligeledes ihærdig fortaler for, at spanieren Alejandro Valverde ikke fik lov til at stille op, og på det punkt er hendes kampagne lykkedes, efter at Den Internationale Cykelunion, UCI, i går opfordrede det spanske forbund til at indlede en sag mod Caisse d’Epargne-kaptajnen på grund af hans formodede indblanding i Operacion Puerto. Denne udmelding har vakt bestyrtelse i spanske cykelkredse, og forbundet har erklæret, at det selv vil foretage en grundig gennemgang af Operacion Puerto dokumenterne, inden det besluttes, hvad der videre skal ske.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
Klumme af Noa Redington
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Martin Lidegaard
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen