Slutter i dag: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

OL-kandidater bliver holdkammerater

Lyt til artiklen

Om cirka ni måneder skal Alex Rasmussen og Jens-Erik Madsen sammen med den resterende del af det 4 km forfølgelseshold, der i slutningen af marts erobrede bronze ved verdensmesterskaberne på Mallorca, søge at hjemføre olympiske medaljer i Beijing. Men inden forener de også anstrengelserne på landevejen, for Team Designa Køkken, der tidligere har sikret sig det fynske stortalent, har nu også forlænget kontrakten med Jens-Erik Madsen. »Jeg glæder mig meget til samarbejdet med Alex også på landevejen«, fastslår Jens Erik Madsen, der ligesom sin ny holdkammerat er en særdeles spurtstærk afslutter. Ingen problemer med samarbejde »Jeg tror, vi kan supplere hinanden rigtigt godt på Team Designa Køkken. Og at Alex og jeg nu arbejder for samme mål også i denne forbindelse, regner jeg da med vil betyde, at holdet vinder endnu flere cykelløb«. »Jeg vil i hvert fald overhovedet ikke have problemer med at køre for Alex i finalerne, og jeg er sikker på, at han har det på samme måde, hvis det skulle være mig, der har de bedste ben«. I den indledende fase af sæsonen vil de to olympiske kandidater få lejlighed til at koncentrere sig om banelandsholdets aktiviteter, som inden OL kulminerer med VM i Manchester i slutningen af marts. Team GLS har den anden halvdel Den anden halvdel af 4 km holdet samles på Team GLS. Ganske vist er det endnu ikke officielt tilkendegivet, at Casper Jørgensen fra næste sæson repræsenterer den sjællandske talentudviklingsfabrik, men beslutninger er truffet, og han får herefter lejlighed til at udfolde sig på landevejene sammen med Michael Mørkøv. Team Designa Køkken, der styres af eksprofessionelle Christian Andersen har nu ni ryttere på kontrakt, og det er meningen, at truppen skal omfatte 16 mand.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her