Lige til det sidste demonstrerede Michael Mørkøv og hans hollandske makker Danny Stam sprudlende ambitioner i Zürichs seksdagesløb. For efter at det inden finalen i nat allerede stod nogenlunde klart, at de i hvert fald ville slutte på den tredjeplads, som var deres oprindelige mål, da de undervejs i løbet lanceredes som nyt par, satte de i den sidste jagt alt på ét bræt i bestræbelserne på at stryge helt til tops. Satsningen lykkedes dog ikke, men den dansk-hollandske konstellation sluttede som nr. 3 med 330 point på omgangshøjde med de sejrende schweiziske verdensmestre Bruno Risi-Franco Marvulli og den belgisk-tyske duo Iljo Keisse-Robert Bartko, som noteredes for henholdsvis 470 og 431 point. Længe nr. 2 i finalen »Vi fik en bonusomgang umiddelbart inden finalen, da vi rundede 300 point, og vi erobrede yderligere én næsten lige efter, at den sidste jagt blev skudt i gang«, fortæller den 22-årige danske himmelstormer i seksdageshierarkiet Michael Mørkøv. »Det betød, at vi røg op som nr. 2 sammenlagt efter Keisse-Bartko, som jo har ført det meste af løbet, mens Risi-Marvulli var en omgang bagud«. »Sådan var stillingen meget længe under de afsluttende 60 km, men da der manglede 30 omgange besluttede Danny og jeg at gå 100 procent efter sejren. Vi var så langt bagud, at vi var nødt til at vinde endnu en omgang for at komme alene i spidsen, men Keisse-Bartko forsvarede førstepladsen, og da vi var blevet kørt ind, var det Risis og Marvullis tur til at satse maksimalt«. »Keisse-Bartko kæmpede indædt for også at neutralisere det angreb, men denne gang rakte kræfterne ikke, så det blev altså schweizerne, der løb med sejren«. Glæder sig til Berlin og Ballerup »For mig var det fantastisk på denne måde at være med til at præge finalen. Det har virkelig styrket selvtilliden. Og når Alex Rasmussen er kommet helt ovenpå igen efter sin sygdom, tror jeg på, at vi kan gøre os gældende i toppen også i Berlin og Ballerup Super Arena«. »Specielt håber jeg naturligvis, at vi kan yde vores bedste på hjemmebane fra 31. januar til 5. februar, og formen skulle til den tid være optimal efter den højdetræningslejr med banelandsholdet, vi nu tager af sted på som forberedelse til World Cup i Los Angeles om godt to uger«, konstaterer Michael Mørkøv.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Halime Oguz
Debatindlæg af Nis Bank-Mikkelsen