Formodningen om, at bonussekunderne bliver afgørende for slutplaceringerne i sæsonens første ProTour løb, det australske Tour Down Under, styrkedes yderligere, da også den 134 km lange 4. etape fra Mannum til Strathalbyn sluttede i en massespurt. I dag var det for anden gang den 25-årige tysker André Greipel (Team High Road), der triumferede foran indehaveren af førertrøjen, australieren Mark Renshaw (Crédit Agricole) og spanieren José Joaquin Rojas (Caisse d’Epargne). Det betyder, at Renshaw fortsat er løbets nr. 1, mens Greipel følger fire sek. efter med yderligere tre ned til Allan Davis fra det australske landshold, der blev nr. 6 på etapen. To CSC’ere i top 10 Team CSC havde begge sine australske deltagere i løbet, 21-årige Matthew Goss og den 13 år ældre Stuart O’Grady, med fremme i finalen som henholdsvis nr. 4 og 8. O’Grady er fortsat den bedst placerede sammenlagt på 17.-pladsen, hvor han fører an i den gruppe på cirka 70 mand, der er 24 sek. efter Renshaw. Hvor udtalt jævnbyrdigheden er, understreges også at, at samtlige 19 firmahold er noteret for nøajagtigt samme tid i holdkonkurrence som er afgørende for tildeling af point til ProTour-ranglisten. Det er udelukkende placeringerne på de enkelte etaper, der afgør rækkefølgen, og i øjeblikket taler det regnestykke til fordel for Team CSC, som indtager førstepladsen. Nicki Sørensen i udbrud Det danske mandskab var repræsenteret i et tidligt udbrud ved Nicki Sørensen, men sprinterholdene har så effektiv kontrol over begivenhederne, at ingen udbrydere hidtil har haft held til at overrumple dem. Det gjaldt også for spanieren Javier Armendia (Euskaltel), der forsøgte sig alene efter 80 km og nåede op på at have omkring fire minutters forspring. Fuldstændig planmæssigt blev han imidlertid hentet med seks km til mål. Spurten fik i øvrigt et dramatisk indslags, da australieren Matthew Hayman (Rabobank) styrtede. Han rev ingen andre med, men det frygtes, at han har brækket kravebenet. Flyvende start for Team High Road Både André Greipel og Team High Road, der har været så plaget af problemer kulminerende med T-Mobiles farvel som hovedsponsor, har fået en flyvende start på sæsonen. Ikke alene er Greipel noteret for to etapesejre i Tour Down Under – han vandt også det gadeløb i Adelaide, som dannede optakt til ProTour arrangementet, og holdet erobrede desuden for små to uger siden det australske mesterskab ved Adam Hansen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Overraskende tæt gyser: 43 stemmer skiller nu kandidaterne i sydstat
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen